Hjernerystelser kan give varige hjerneskader
En hjernerystelse kan have fatale konsekvenser. På længere sigt kan den medføre kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær og i værste fald fremskynde demens. Det er derfor afgørende, at man får den rette behandling efter en hjernerystelse, da risikoen for senskader ellers bliver væsenlig større," siger seniorpsykolog i Hjernecentrum, Poul Røpke, der i 35 år har arbejdet med hjernens funktioner og har specialiseret sig i genoptræning af hjernen og vurdering af hjerneskader ved fysiske påvirkninger. Han forklarer her, hvad man skal lægge mærke til, når man har slået hovedet.
"Som hovedregel er det afgørende, om man har mistet bevidstheden i forbindelse med et slag. Hvis man har slået hovedet og haft lidt kvalme og ubehag, skal man naturligvis hvile, indtil man føler sig tilpas igen. Et sådan slag kan være slemt nok. Men har man mistet bevidstheden bare et kort øjeblik, så er det pludselig meget mere alvorligt, da hovedet sandsynligvis er blevet så påvirket, at man skal forbi en neurologisk afdeling og hjerneskannes for at se omfanget af skaden. Derefter kræver det 100% ro i flere uger og en langsom genoptræning. Problemet er, at al hukommelse er associationer, og når hovedet rystes så kraftigt, at man mister bevidstheden, så bliver disse associationer nedbrudt, og det vanskeliggør hjernens evne til at finde ting frem fra hukommelseslageret fremover," siger Poul Røpke.
Han fortæller, at man som udgangspunkt kan regne med en spontan forbedring af sin tilstand det første halve år efter en hjernerystelse, men at det derefter kræver specialiseret genoptræning for at komme videre. Det er dog klart bedst at komme i gang med professionel genoptræning allerede efter nogle få uger. I sit arbejde benytter han et termisk kamera, af samme type som måler varmeudsivning fra huse, til at se, hvor stor hjerneskaden er.
"Vi tager et termisk foto af den forreste del af hjernen lige bag panden. Det er typisk her i frontalhjernen, at skaden fra en hjernerystelse vil vise sig i form af områder med temperaturfald. Avanceret teknologi gør det derefter muligt at diagnosticere problemets omfang og pege på hvilke af vores specialudviklede træningsøvelser, der vil være mest gavnlige for den enkelte," siger Poul Røpke, som understreger, at genoptræning kan lykkes mange år efter en skade, selvom det er bedst at komme i gang hurtigst muligt.
Sport og hjernerystelser
Der er mange gode grunde til at dyrke sport. Men mange glemmer, at man også her skal huske at passe godt på sit hoved og reagere, hvis man får hårde slag.
I mange år har sportsgrene som amerikansk fodbold, boksning og andre former for kampsport været synderne, når man talte om fare for sportshjerneskader, men slag mod hovedet forekommer bestemt også i de mere populære sportsgrene som fodbold og håndbold, og skal bestemt også tages seriøst.
"Det er ikke for sjov, at flere og flere idrætsgrene begynder at indføre beskyttelse af hovedet. Blandt andet indenfor håndbold giver man nu tilladelse til, at målvogterne må bruge hjelm, så slaget fra en håndbold, der rammer hårdt lige i hovedet, reduceres. Andre sportsgrene er inde på samme overvejelser, og på skisportssteder ser vi heldigvis flere og flere, både børn og voksne, bruge skihjelm. Her har forsikringsselskaberne nu også meldt ud, at man fremover ikke kan regne med at få erstatning, hvis man ikke har anvendt skihjelm. Det er store og glædelige fremskridt, som gør, at mange vil undgå hjerneskader," siger Poul Røpke.
Se mere om hans arbejde på Hjernecentrum.dk