Når hele naturen lyser og leger
Vokalensemblet Collegium Vocale giver midsommerkoncert i Dråby Kirke onsdag 29. juni
Af Lars Norman Thomsen
'Musik i de hvide nætter' er overskriften på den midsommerkoncert, som Collegium Vocale giver i Dråby Kirke onsdag 29. juni.
På programmet er værker af Carl Nielsen, Rued Langgaard og Hugo Alfvén plus flere andre.
Michael Deltchev dirigerer som altid ensemblet, der består af 17 sangere. Collegium Vocale, der siden starten i 1992, har haft Aarhus som base, henter sine medlemmer blandt dygtige amatørsangere og studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Koncerten begynder klokken 22. Entré 50 kroner.