Fortsæt til indhold

13-årig plejedatter reddede katte ud af brændende hus

Samfund
Jacob Nielsen

Det er en snarrådig piges hurtige reaktion, som er skyld i, at en familie fra Grenå slap nådigt fra en villabrand søndag ved middagstid. Det skriver Din Avis Randers.
Den 13-årige pige, som er plejedatter i familien, var på et brandkursus sidste år, og det er ifølge avisen en af grundene til, at hun håndterede situationen så klogt. Pigen gik ind i huset, hvor hun indfangede familiens katte. Efterfølgende lukkede hun døren til soveværelset, hvor det brændte, inden hun løb over til naboen og fik alarmeret brandvæsenet, som hurtigt kom og fik slukket branden, så den ikke spredte sig.