"Vi skal alle lære af vores fejl"

EFTERKRITIK: Sagen om fastholdelsen af den 12-årige skoleelev, Viktor Poulsen på Gilbjergskolen i Gilleleje, er slut.
Tilbage står en hverdag hvor livet nu går videre. Både for elever og lærere på de lokale folkeskoler, for Viktor og hans familie, og på rådhuset.
LÆS HISTORIEN: Lærer risikerer fyring for ukorrekt fastholdelse
Alle steder har sagen sat sine spor, og på rådhuset vil Børne- og Ungedirektør, Steffen Bohni, gøre alt for, at en lignende sag aldrig gentager sig.
"Vi har sat alt i værk for Viktor og hans familie. Vi har hjulpet dem alt hvad vi kan, og det gør vi fortsat med alle de ressourcer vi har. Samtidigt har vi færdigbehandlet og afsluttet sagerne omkring de implicerede lærere i sagen. Nu står vi så med efterkritikken og erfaringerne fra en sag uden vindere. En sag hvor der kun er tabere. Vi skal alle lære af vores fejl i denne sag, og det arbejde er sat i gang", understreger Steffen Bohni i et interview med Ugeposten.

Alle skal kende reglerne

Steffen Bohni vil først og fremmest have bedre kommunikation i mellem skolerne og forvaltningen på rådhuset. Medarbejdere på skoler og i institutionerne skal være skarpere i de pædagogiske kompetencer og i forhold til konflikthåndtering, og så skal der gentænkes mere fleksibilitet i forhold til de børn og unge der har behov for noget andet end den gennemsnitlige elev.
"Vi kunne have undgået denne sag, hvis alle havde vidst, hvad man må og hvad man ikke må. At alle medarbejdere skal have nogle færdigheder der gør, at man kan træffe nogle andre valg i sådan en overophedet situation. Og det kræver kompetencer og træning, for hver eneste dag står vores medarbejdere i vildt svære situationer og konflikter. Der bliver vi nødt til at sikre os, at alle får disse færdigheder. Det er i sidste ende en ledelsesmæssig kompetence og opgave, der lander på mit bord. Jeg har derfor indskærpet regler og retningslinjer for magtanvendelse overfor alle, og vi vil sikre os, at alle er skarpe på reglerne og arbejder efter dem."

Bedre kommunikation

Familien i denne sag, har adskillige gange i de to år han gik på skolen, bedt om en udredning af sønnen. Det skete ikke før det hele eksploderede i november. Har I modtaget underretninger eller anden info som I kunne have reageret på?
"Jeg kan ikke kommentere på konkrete personsager og hændelsesforløb, men jeg kan sige hvad vi vil gøre fremadrettet. En af de ting vi har puttet ind i de retningslinjer som vi har fremadrettet, er at vi indskærper over for skolerne, at vi vil underrettes her i forvaltningen om, når der sker disse hændelser hvor der bruges fysisk magt. Men inden da, skal vi have en bedre kommunikation og et bedre samarbejde i mellem socialforvaltningen og skolerne, så vi får underretningerne og bekymringerne løbende. Det er noget vi arbejder med, og det kommer man til at se mere til".
"Vi skal have lavet et andet samarbejde, et bolværk, der sikrer, at vi griber problemerne før de vokser sig så store, og eksploderer på så dramatisk måde, som de har gjort i dette tilfælde."

Rummelige fællesskaber

Med denne sag in mente, hvad gør du dig så af tanker i forhold til hvorvidt og hvordan skolerne kan rumme så mange slags børn og unge som muligt?
"Det handler om, at skolerne skal lave nogle rammer, hvor vi kan have nogle fællesskaber, hvor vi også kan rumme de børn der stikker lidt ved siden af. Dem der kan have det lidt svært. En pædagogisk faglig praksis der gør, at vi kan rumme de her børn. Men også nogle børnefællesskaber der er rummelige i sig selv. Og det tror jeg fuldt og fast på er muligt, og jeg mener at det er kerneværdien i Folkeskolen, at vi har nogle rummelige fællesskaber der kan rumme børn der ikke lige er som én selv. Selvfølgelig aldrig nogensinde så det går på kompromis med det enkelte barns og den enkelte medarbejders sikkerhed", understreger Steffen Bohni overfor Ugeposten.