Årets første handelsstudenter hejste flaget
Mandag formiddag sprang de første glade studenter ud fra VID Gymnasier, HHX Rønde
Af Martin Schultz
Mandag kl. 10.00 blev flaget hejst ved VID Gymnasier HHX Rønde.
Flaget blev hejst af årets første studenter Karen Møller Degn og Rasmus Münster, som begge sluttede af med flotte karakterer i faget erhvervsret.
Karen Møller Degn vil nu læse historie i Aarhus, mens Rasmus Münster rejser til Østrig for at være skiguide.
Flaget blev hejst sammen med Vicerektor for VID Gymnasier, Carsten Gløvermose Nielsen.