"Jeg magtede ikke at tale med nogen om det"

“Jeg stod i lære hos Skanse Tryk. Jeg arbejdede hos Skanse Tryk. Og jeg overtog Skanse Tryk. Jeg var der i så mange år, at det var et hårdt slag at lukke,” siger Søren Meng.
Han måtte kaste håndklædet i ringen den 23. september sidste år, hvor virksomheden blev erklæret konkurs.
“Umiddelbart derefter slukkede jeg for telefonen. Jeg kunne alligevel ikke gøre noget, og jeg magtede ikke at tale med nogen om det. Chokket gjorde, at jeg mentalt slukkede. Jeg slukkede totalt,” siger han i dag til Lokalavisen.
Han tog første gang bladet fra munden i magasinet Udkom.

Krisen og banken

I 2005 overtog den i dag 45-årige koldingenser Skanse Tryk, der lå på Nymarksvej i Fredericia.
“Den daværende ejer ville trække sig tilbage. Vi blev enige om en pris for maskiner og kundekartotek. Og jeg lagde en plan om at afvikle gælden over 3½ år,” siger Søren Meng.
Planen holdt. Men netop som gælden var betalt, ramte finanskrisen.
“I løbet af et halvt år forsvandt 25 procent af vores omsætning. Så den luft, jeg forventede at få ved at være færdig med afskrivningerne, kom aldrig. Hele overskuddet forsvandt,” siger Søren Meng.
Løsningen var at udvide kassekreditten og arbejde endnu hårdere.
“I dag står jeg tilbage med kassekreditten. Den hænger jeg selv på, og den kommer jeg til at bruge ti år af mit liv på at betale af,” siger Søren Meng.
Han ville investere sig til nye forretningsmuligheder.
“Men banken sagde nej. Jeg havde ikke mere at stille som sikkerhed. Med de rigtige investeringer kunne vi have klaret skærene, men de sagde nej. Det forstod jeg ikke, og det forstår jeg stadig ikke. Til sidst var der ikke andre muligheder end at begære firmaet konkurs. Og de godt 30.000 kroner, det koster at gå konkurs, lånte jeg i banken,” siger han.

Sortsyn og videre

I tiden efter konkursen overvejede Søren Meng at tage skridtet videre.
“Jeg overvejede at erklære mig personligt konkurs. Men så ville jeg miste mit hus og alt andet af værdi,” siger han.
Umiddelbart efter konkursen lukkede han sig inde i sig selv.
“Indtil nytår havde jeg det rigtig skidt. Men så vendte bøtten, og jeg begyndte at kunne se fremad. Nu handler det om at finde et job - helst i den grafiske branche,” siger Søren, som har været til flere jobsamtaler.
Han har også taget kontakt til nogle af sine gamle kunder.
“Jeg syntes, at jeg ville give dem en forklaring. Mange af dem kendte jeg personligt efter mange års samarbejde. Så de syntes, at det hele skete lidt pludseligt, da jeg gik konkurs,” siger Søren.
I den sidste tid inden konkursen holdt han igen med sine indkøb for derved at skåne kreditorerne så meget som muligt.
“Men samtidig sad jeg hver aften og valgte, hvilke rykkere jeg nu skulle betale. Det var slet ikke spor let,” siger han.
I den sidste tid fyldte virksomheden hele tiden hans hoved.
“Jeg kæmpede, og jeg pinte hver en krone ud af firmaet. I halvandet år sad jeg derhjemme om aftenen og sorterede i regningerne. Og det gik ud over nattesøvnen,” siger han.
I dag er Søren klar til at komme i gang igen. Men han vil ikke være selvstændig.
“Folk siger, at man slipper af med bekymringerne, når først man er gået konkurs. At man kan give slip. Og at man en dag kan grine af det hele. Men jeg griner ikke endnu,” siger han.