Fortsæt til indhold

35-årig ejede slet ikke lejligheden men snød for 37.600 kroner

Fem lejere troede de betalte depositum til rette ejer. 35-årig snød dem groft

Samfund
Kian Johansen

En 35-årig mand har skovlet 37.600 kroner ind fra fem forskellige mennesker, der alle troede at han ejede den lejlighed i Tranbjerg, som han viste frem som sin egen.

Alle fem personer betalte ham depositum, men desværre viste det sig, at den 35-årige mand, som modtog betalingen, ikke var ejer af lejligheden og dermed ikke kunne disponere over den.

Han havde fået adgang til den, gennem en bekendt, der dog ikke vidste, at den blev brugt til at franarre folk penge.
Manden blev anholdt onsdag klokken 14.28 og sigtet for bedrageri og efterfølgende løsladt, mens sagen efterforskes færdig.
Bedrageriet er foregået over en kortere periode i 2015, oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Økonomisk Kriminalitet hos Østjyllands Politi.