Her er Tove Ditlevsens mørke sider

Jakob Weis' vej til at blive Reumert-vindende dramatiker startede med, hvad han selv kalder et traume. Han var i starten af 20'erne, og han troede egentlig, at han skulle være skuespiller. Han havde overstået sin første forestilling som skuespiller, hvorefter hans kæreste stod klar med kritik. Den var nådesløs.
"Hun sagde til mig, at det var frygteligt at se på, og at hun af sin store kærlighed til mig ville anbefale, at jeg ikke blev skuespiller," fortæller Jakob Weis.
Mere skuespil blev det ikke til. I trods over kærestens manglende tiltro til Jakob Weis' evner som skuespiller, skrev han teaterstykket 'Noget om eros'. Han sendte stykket til en landsdækkende dramatikerkonkurrence. Og han vandt.

Scenen har altid fyldt meget

Jakob Weis har siden skrevet sig til to Reumert-priser i 2007 og 2011 og til fire nomineringer. Og han har skrevet til både radio og film.
Den kunstneriske karriere kan ikke komme som nogen overraskelse: Jakob Weis' far er klassisk musiker, og hans mor tog ham ofte med i teatret til ballet.
"Så scenen har været en stor del af mit liv, siden jeg var en lille purk," fortæller han.
Og selv om han som ung forestillede sig at skulle stå på scenen som enten skuespiller eller operasanger, fandt han til sidst sin plads i kulissen som dramatiker.

Skyggesiden af et folkeeje

Den plads har han nu indtaget i omkring 20 år. Hans seneste stykke er 'Toves Værelse' om Tove Ditlevsen og hendes fjerde og sidste stormfulde ægteskab med Ekstra Bladets tidligere redaktør Victor Andreasen. Paprika Steen og Lars Brygmann har hovedrollerne, og premieren er 8. april på Folketeatret.
Jakob Weis vil nuancere publikums syn på den danske forfatter, som de fleste hovedsageligt kender for bøgerne De Evige Tre og Barndommens Gade, der er blevet folkeeje. Derfor kan publikum se frem til en mere mørk og ikke altid yndig side af Tove Ditlevsen, som Jakob Weis har fundet frem til i sin research. En side, hvor publikum blandt andet oplever misbrugeren Tove Ditlevsen i sit til tider psykologisk set sadomachochistiske ægteskab med Victor Andreasen.
"Et folkeeje må ikke hvile på en ensidig overlevering. Hvis vi skal tage hende med videre - og det skal vi, for hun er én af vores største forfattere, som er på Nobelpris-niveau - så skal offentligheden kende den fulde fortælling. Dette stykke er dog ikke den fulde fortælling, men det er et bidrag, som er tolket af kunstnere," siger han.

Livet bag ligusterhækken

Når Jakob Weis ikke skriver Tove Ditlevsens dystre sider frem på scenen, elsker han "at synke ned bag ligusterhækken" i Lyngby, hvor han bor med sine tre børn på henholdsvis 19, 16 og 14 og sin kone. Det var i øvrigt hende, der sagde, at han var frygtelig som skuespiller.
Tilbage i starten af 00'erne var parret ulykkeligt forelsket i et kvarter ved Bagsværd Sø. Den ulykkelige kærlighed blev dog til lykkelig kærlighed i april 2004, hvor de fik mulighed for at købe et rækkehus i kvarteret. Der har de boet lige siden.
"Lyngby er så naturskøn. Jeg er fem minutters gang fra Bagsværd Sø og yderligere fem minutters gang fra Lyngby Sø. Det er jo autentisk natur, der går 800 år tilbage," fortæller han.

Kulturen i kommunen halter

Jakob Weis glæder sig over den generelle udvikling i Lyngby, som er "begyndt at komme efter det". Med det mener han, at der er kommet forretninger, som han gider at besøge. At han har mulighed for at købe ordentligt tøj. Og at han nu kan drikke en ordentlig kop kaffe i byen.
Han ser dog gerne, at byen fortsætter sin udvikling. Især på det kulturelle område ser Jakob Weis mangler.
"Jeg kunne godt ønske mig, at man fra kulturpolitisk hold turde noget mere. Hvorfor skal Templet leve på lud og koldt vand? Hvorfor skal det vidunderlige hus ikke have et drifttilskud, der kan mærkes, og som gør, at det får et spillestedsniveau som vores nabokommuner har at byde på," siger han med henvisning til Galaksen i Værløse og Mungo Park i Allerød.
"Den visionære kulturelle tænkning ser man alt for lidt i kommunen," siger han.

“Hun sagde til mig, at det var frygteligt at se på, og at hun af sin store kærlighed til mig vil anbefale, at jeg ikke blev skuespiller”