Fortsæt til indhold

Danske arbejdsnormer er et minefelt

Syriske flygtninge, der kommer til Skander-borg, vil gerne arbejde, men oplever de danske arbejdsnormer som rene faldgruber

Samfund
Grethe Bo Madsen

Selvom viljen er der, kan det være mere end svært at begå sig på det danske arbejdsmarked.
“Sproget er den største udfordring til at begynde med,” siger Sanam Farzaneh, virksomhedskonsulent på Kompetencecenter Skanderborg, og en af dem, der skal hjælpe de syriske flygtninge i gang på det danske arbejdsmarked.
“Generelt vil de syriske flygtninge meget gerne arbejde, og som hos os fylder arbejdet en stor del af deres identitet. Men kulturforskelle gør samtidig, at de har en anden opfattelse af, hvad der er ok. Og det kan give anledning til misforståelser,” fortæller hun.

Store kulturforskelle

“Mange af de syriske flygtninge gør en virkelig stor indsats for at komme ind på det danske arbejdsmarked, men de skal først til at lære vores arbejdsnormer at kende, og det kan godt opleves som lidt af et minefelt.”
Ifølge Sanam er det, der kan give anledning til problemer, ofte noget, de syriske flygtninge slet ikke havde forestillet sig, at danskerne går op i.
“Vi har meget forskellige opfattelse af rigtig mange arbejdsrelaterede ting. For eksempel hvornår man er for syg til at gå på arbejde, eller til hvornår man giver information om, at man er syg. IDanmark forventes det, at du kommer, selvom du er forkølet eller har tandpine, og at du giver besked i god tid, inden du skal møde, hvis du er syg,” forklarer hun.
“Vi har også en tendens til at opfatte det som udtryk for respektløshed og manglende seriøsitet, hvis nogen kommer et par minutter for sent, mens det for dem er bagateller, de overhovedet ikke tænker over.”

Uddannelse men ingen job

Den helt store udfordring ligger dog et andet sted.
“Vores største problem er, at de syriske flygtninge kommer med store uddannelser og masser af arbejdserfaring og pludselig oplever, at det slet ikke kan bruges til noget i Danmark. Det giver anledning til stor frustration,” understreger hun.
“De har en arbejdsidentitet med sig, som de havde troet, de kunne bruge som afsæt til at opbygge et nyt liv her. For mange af dem er det et chok og et stort nederlag, at det danske arbejdsmarked ikke kan eller vil bruge de ressourcer, de har.”