Det er tid til lidt fakta omkring hash

Jeg synes, det er tid til noget fakta omkring hash, og hashens påvirkning af psyken hos mennesker.
At hash er uskadelig er en påstand, jeg ikke deler. Gennem de sidste årtier er der forsket i hash og hashens påvirkning. Bare for at starte kan nævnes, at hashen har 420 kemiske stoffer, hvoraf 60 påvirker psyken. Til sammenligning har alkohol kun ét giftstof, ethylalkohol. Hashen giver en akut rus, der blot varer 3-4 timer, men en efterrus der kan vare fra timer til dage. Det er i efterrusen, at psykoser indtræder. Af de misbrugere jeg har i behandling, har flere af dem oplevet en psykose, og der ud over kender de alle en eller flere i deres omgangskreds, der har haft en psykose.
Hashen oplagres i fedtvævet. Det er derfor, at hashen har en lang udskilningstid fra kroppen. Ofte helt op til 6-10 uger efter nogle få joints. Den største udfordring er den kroniske tilstand, en hashbruger kan komme ud i efter flere års brug. Her bliver brugeren sløv og passiv som en gennemgående tilstand. Brugeren bliver dårlig til at fungere i daglige sammenhænge. Hashrygeren får svære og svære ved at finde ord for det, der skal beskrives. Får svære ved at forstå, hvad andre mener. Refleksionsevnen reduceres. Kan ikke forstå hvordan egne fejl skal analyseres i hjernen og får dermed sværere ved at ændre på sin gang til nye situationer.
Derfor begynder mange hashrygere at afskærme sig, af frygt, eller mangel på forståelse for omgivelsernes reaktioner. Herudover får hashrygeren sværere ved at koncentrere sig og rette opmærksomheden det rette sted hen. Bliver mere og mere ensidig. Lytter ikke ret meget til, hvad andre siger. Har svært ved at lytte og reflektere samtidig. Bliver dårlig til at diskutere med andre, og hvor monologen indtræder i stedet for dialogen.
Og det stopper ikke her. Når man ryger hash i flere år, glemmer man let, hvad man taler om. Taber tråde. Glemmer aftaler, tidspunkter, møder osv. Får svært ved at vurdere tid. Lever her og nu. Mange hashrygere oplever på grund af de skader, der opstår i hjernen (Frontallapperne), at de ikke bliver forstået og ikke kan følge med i diskussioner. En hashryger kan heller ikke sortere i de tilstrømmene informationer, herunder at udskille uvæsentlige detaljer. Ej heller forstå nuancerne i informationerne. Selv situationsfornemmelsen forsvinder. Det vil sige, at de bliver ligeglad med relationer mellem mennesker. Lever i deres egen verden, men ved ikke selv, at de gør det. Desuden kan hashrygere få svært ved at huske rutiner, farer nemt vild og får svært ved at genskabe orienteringsmønstre, og lader sig derfor styre af de her og nu gældende omstændigheder.
Mange af mine klienter oplyser desuden, at de vender op og ned på døgnrytmen. De ryger hash, når de har svært ved at sove, men oplever så at de ikke kan komme op af sengen dagen efter. De siger ofte, at de ikke har noget problem med hash, men en del kender til arbejdsløshed, eller har mistet deres familier og venner, som ikke gider dem mere. En sociale deroute. “At ryge en enkelt skader vel ikke”? Men en enkelt er sjældent nok. Heldigvis stopper mange med at ryge hash, inden det er for sent. Ofte fordi de har oplevet angst i forbindelse med hashrygning og stopper derfor i tide, når de første symptomer på angst kommer til stede.
Det, der ikke kommer frem, når fremtrædende personer, politikere eller andet godtfolk glorificerer hashen, er, at der er en kæmpe stor skyggeside ved hashen, der hedder angst, psykoser og social deroute på grund af den skadelige virkning ved brug over tid. Hashen ændrer menneskers personlighed, og mangeårige misbrugere kan ikke klare selv de mest basale dagelige fornødenheder.
Der er mange bøger med forskning og fakta om hash. Jeg beder blot om, at jer der skal tage stilling til, om hash skal legaliseres, om der skal gives tilladelse til medicisk hash osv. sætter jer ind i fakta omkring hash.