Flygtninge skal ikke integreres

'Alle flygtninge og indvandrere i Horsens Kommune skal være selvforsørgende og aktive medborgere.'
Sådan står der i den nye integrationspolitik, der gælder for de næste fire år i Horsens Kommune.
Som den eneste stemte Claus Kvist Hansen på Dansk Folkepartis vegne imod integrationspolitikken, da den blev vedtaget i beskæftigelsesudvalget. I Dansk Folkeparti er holdningen, at flygtninge slet ikke skal integreres.
“Det vi har noget imod er, at Horsens Kommune med denne integrationspolitik med ét slag omdøber flygtninge til indvandrere. Flygtninge skal kun være her i en periode. Derefter skal de tilbage. Vi skal give dem uddannelse, kurser og hjælp, der er målrettet jobs i deres hjemlande,” siger Claus Kvist Hansen.
Ifølge formand for beskæftigelsesudvalget, Bjarne Sørensen (SF), er der bred enighed for forslaget på tværs af partierne i byrådet.
“Claus Kvist Hansen står ret alene i kommunen med sit synspunkt. Vi kan lige så godt se realiteterne i øjnene. Mange flygtninge bliver her, fordi de ikke kan komme hjem på grund af forholdene i deres hjemlande. Derfor skal de integreres,” fastholder Bjarne Sørensen.

Branchepakker

En del af den nye integrationspolitik består af de såkaldte 'branchepakker'. Det handler om, at ledige flygtninge og familiesammenførte så hurtigt som muligt kommer ud på arbejdsmarkedet i et forløb, hvor sprogskole og virksomhedspraktik kombineres. Det sker med fokus på hvilken arbejdskraft, virksomhederne har behov for. Vekselvirkningen mellem beskæftigelse og at lære sproget er meget vigtig, fortæller Bjarne Sørensen.
Som noget nyt i integrationspolitikken vurderes alle flygtninge og indvandrere til at være uddannelse- og arbejdsparate, når de ankommer til Horsens. Omkring en femtedel af flygtningene er vurderet til at være særligt udsatte med fysiske eller psykiske barrierer. Det gør, at de ikke er parate til hverken job eller uddannelse. De resterende 80 procent skal deltage i et integrationsprogram med udgangspunkt i, at de er parate til job og uddannelse. Der er målet, at 300 borgere skal have været igennem introduktionsforløbet ved årsskiftet.

Perspektivløst

Claus Kvist Hansen mener, at Horsens Kommene sidder med hænderne i skødet og ser passivt til.
“Jeg er skuffet over det perspektivløse i kommunens integrationspolitik og stærkt bekymret for fremtiden. Hvem protesterer, hvis der kommer en flygtningestrøm på flere tusinde? Så har Horsens Kommune accepteret både opgaven og udgifterne,” siger han.
Det er en bunden opgave for Horsens Kommune at tage sig af de flygtninge, der kommer til kommunen.
“Hvis vi kigger på det antal flygtninge, Horsens Kommune modtager, er det ikke ret mange i forhold til andre kommuner. Claus Kvist Hansen blæser det op til en størrelse, der ikke er muligt,” siger Bjarne Sørensen.

Positiv holdning

Formanden fortæller, at det har været en god og positiv proces, da beskæftigelsesudvalget skulle udarbejde forslag til kommunens integrationspolitik.
“Jeg er meget glad for den enighed, der har været på tværs af partierne i Horsens Kommune. Vi er i byrådet ret enige om, at vi skal tage os ordentligt af opgaven, selvom ressourcerne ikke følger med. Flere flygtninge bosættes i de mindre lokalsamfund, og også der møder vi en positiv holdning. Gennem samarbejdet med Horsens-alliancen, får jeg det indtryk, at virksomhederne gerne tager opgaven på sig,” siger Bjarne Sørensen.
Forslaget har været igennem relevante udvalg og økonomiudvalget.
Forslaget vedtages formelt ved byrådsmødet den 26. april.