Frivillige indsamler møbler og køkkenudstyr til flygtninge
De frivillige er organiseret under Frivillige for Integration i Allerød og knyttet til Integrationshuset
Efterhånden som flygtninge i Allerød får tildelt en bolig, er der brug for møbler, lamper, køkkenudstyr og andet. Der er på den baggrund dannet en gruppe af frivillige, som varetager opgaven med indsamling og fordeling af møbler og køkkenudstyr.
Opgaven er organiseret under Frivillige for Integration i Allerød og knyttet til Allerød kommunes Integrationshus på Kollerødvej.
Tovholderen for møbelgruppen, Ebbe Schultz, udtaler:
"Der har vist sig et stort behov for indbo, når en flygtningefamilie får tildelt en permanent bolig. Vi er derfor en gruppe frivillige, som afhenter møbler, som bliver tilbudt, oplagrer dem og kører dem ud til flygtninge. Stort set alt indbo, som man ikke længere selv har brug for, kan anvendes. Lige nu er der ikke mindst behov for lamper af alle slags."
Ebbe Schultz kan kontaktes via mail: hybenhaven@privat.dk med angivelse af indboet, adresse og kontaktoplysninger. Man vil så blive kontaktet med henblik på aftale om afhentning.
Tovholderen for køkkenudstyr, Svava Lykkegaard Hansen, siger:
"Flygtninge, der flytter i egen bolig, har også brug for køkkenudstyr af enhver slags. Vi har derfor etableret et depot i Integrationshuset, hvor vi modtager, opbevarer og fordeler køkkenudstyr."
Svava Lykkegaard Hansen kan kontaktes via mail: svavalykkegaard@gmail.com for aftale af tidspunkt for aflevering i depotet