Filurikus, du lille filur, jeg vil ikke blive stur!

Sidste sommers familieferie gik til Pippi Langstrømpe i Sverige, og den vigtigste souvenir, vi fik med hjem, var en lille gul æske med Filurikus-piller.
Filurikus-piller er Pippis mirakelkur mod at blive voksen. De tre venner, Tommy, Annika og Pippi er fuldstændig enige om, at det værste i verden er at blive voksen - det er virkelig ikke noget at stræbe efter. Voksne har bare en hel masse kedeligt arbejde og dumt tøj og ligtorne og "komminale" skatter. Og så duer de ikke til at lege.
Heldigvis forstår Pippi at løse problemet. Hun har selvfølgelig en kur imod at blive voksen - Filurikus-pillerne hun engang fik af en indianerhøvding bliver indtaget af de tre børn siddende på køkkenbordet med hinanden i hænderne.
"Guds rige tilhører de små børn," står der i Bibelen.
Det er i god tråd med Pippis filosofi: Det egentlige liv er barnelivet.
Vi voksne er grundigt fortabte, når vi så stædigt stræber efter at gøre børneliv til en overgangstid og forberedelsestid til at blive voksen.
Stræb ikke efter at blive voksne, men efter at blive som børn. For børn er det ikke så indviklet med Gud. De ved, at de ikke kan klare sig selv i verden - de har brug for omsorg, fællesskab, og nogle, der tager sig af dem. De græder, og straks strækker nogle hænderne ud til dem, løfter dem op, og tager dem ind til sig.
I kirken hedder kuren mod at blive voksen, dåben.
Den forhindrer os ikke i at vokse, hverken i størrelse eller modenhed, men den holder os fast på, at i forholdet til Gud er vi de små - og at det er godt.