De sociale medier forskruer unges kropsidealer

Hvepsetalje og faste baller.

Kropsidealet blandt de unge i kommunen er urealistisk højt, samtidig med de anerkendende blikke er få, når unge mellem 15-25 år kigger sig selv i spejlet.

Det viser Ungeprofilen 2015, hvor halvdelen af de adspurgte unge kvinder og en fjerdedel af de unge mænd ikke er tilfredse med deres vægt - til trods for, at 70 pct. svarer, at de spiser sundt.

Samme tendens ses i forhold til tilfredsheden med eget udseende, hvor kun 15 pct. af pigerne er tilfredse, mens tallet hos drengene ligger på 38 pct.

I ønsket om at opnå kropsidealet bevæger nogle af de unges kostvaner sig ind i en usund gråzone, der i nogle tilfælde udarter sig til strategisk bulimi, som en 20-årig kvinde i undersøgelsen forklarer:

"Der er sådan en sjov grænse, fordi, hvis det dér bulimi bryder ud og man gør det hver dag. Jamen, så finder folk ud af det. Det gider man jo heller ikke. Det er sådan en grænse. Man skal være virkelig tynd - lige på grænsen. Fordi, hvis det kommer forbi grænsen, så bliver det et problem. Så begynder folk at spørge ind til det og vil gøre noget ved det. Men hvis man lige holder sig over den der grænse, jamen så fungerer det fint".

Ifølge de unge i undersøgelsen får kropsidealet næring fra de sociale medier, hvor det gælder om at vise den bedst mulige udgave af sig selv.

"Jeg tror, at det er en kulturel ting. Og det har også meget med alle mulige andre ting at gøre. På de sociale medier kan man udstille sig selv dér. Jeg tror, at der er en udfordring, der måske er større end sådan lige", siger en 19-årig ung mand.

Uundgåeligt samspil

Samspillet mellem de sociale medier og de unges kropsidealer er uundgåeligt, fortæller sundhedsplejerske i Gentofte Kommune, Nanna Sloth Friis,

der arbejder med unge i udskolingen bl.a. gennem seksualundervisning og individuelle samtaler. Herigennem oplever hun, at de fleste unge trives rigtig godt.

"Men der ér et stort fokus på kroppen. Og hvordan drømmekroppen skal se ud, og hvordan man via træning og kost kan træne sig op til den atletiske kropsbygning, som for flere er målet, hænger uundgåeligt sammen med de sociale medier. Unge er født ind i den digitale verden, hvor de oplever det at være på de sociale medier som den mest naturlige ting. For mange handler det om at poste det perfekte billede af dem selv på Instagram, Snapchat og Facebook, Det er et medie, hvor de brander sig selv og kan vise den bedste side frem af sig selv", siger hun.
Nanna Sloth Friis' erfaring er, at det lægger et pres på flere unge – hvis ikke det postede billede får nok likes eller positive kommentarer.

"Det gør ondt, når de ikke får respons, og de kan nemt føle sig usikre på, hvordan omverden så opfatter dem", siger hun.

Stort pres

Presset kommer ifølge Nanna Sloth Friis fra dem selv og fra den omverden de spejler sig i. Og normen for kropsidealet er sat højt, når sundhedsplejersken spørger ind til unges opfattelser af deres krop gennem sin undervisning.

"Jeg oplever, at pigerne ser hvepsetaljer og en veltrænet krop, langt hår og lækkert tøj som normen. Hos drengene handler det om at blive høje og få store muskler, at have den atletiske kropsbygning som mål", siger hun.

Men det interessante er, at når Nanna Sloth Friis spørger drengene, hvad de finder tiltrækkende hos en pige, så er det ikke kun de tynde piger med den veltrænede krop der nævnes.

"Piger med kurver i alle former og størrelser er eftertragtede, det vigtigste er dog en tiltrækkende personlighed, hvor der er basis for at knytte venskab. Omvendt efterspørger pigerne heller ikke en atletisk kropsbygning hos drenge. Han skal være fysisk tiltrækkende, men igen er smag og behag bredt ud på en bred pallette. Pigerne efterspørger primært en sjov personlighed og en man kan stole på, udseendet er aldrig afgørende", siger hun.

Måltider springes over

Strategisk bulimi som tendens har sundhedsplejersken ikke stødt på i udskolingen.
"Men jeg ser en gråzone, hvor de unge kan springe måltider over som morgenmad og frokost. Eller spiser meget entydigt, altså hvor det sunde liv kan kamme over og lægge et pres på de unge, der både skal træne meget og ikke røre kulhydrater. Det er en gråzone som vi skal være opmærksomme på", siger hun

Og her henviser Nanna Sloth Friis til forældrene og ældre søskende.

"Børn og unge har jo en tendens til at kopiere dem som rollemodeller. Vi skal tænke over, hvordan vi selv lever, da det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvilke normer vi giver videre til vores børn og unge", siger hun.

Men i de svære teenageår erkender Nanna Sloth Friis, at det kan være svært for forældrene at komme i dialog med de unge om kroppen, kost og færden på de sociale medier

"Det er vigtigt, at der også er en anden arena, hvor der ikke er nogle følelsesmæssige aktier på spil. Gennem børnenes skoleliv, fra de helt små klasser og på ungdomsuddannelserne bør der være øget fokus på undervisning omkring kroppen, kropsidealer og sociale medier. Debatten om, hvordan vi skal se ud, skal foregå i den virkelige verden - og ikke inde på de sociale medier".