“Mange falder og mister sig selv”

klumme Denne gang vil jeg gerne fortælle om mit liv, og hvordan det pludselig er skiftet.

Det er meget svært, når dit liv bliver væk, og du mister alt. Dit arbejde, din familie, dine venner og dit land. Jeg kan ikke forklare, hvor svært det er. Krigen har pludselig skabt et helt andet liv for mig med alle mulige nye ting.

Når krig tvinger dig til flygte fra dit land, så begynder man også en psykisk kamp med sig selv. Du ser dig selv i et nyt og fremmed liv og i et nyt land med mange regler og andre traditioner. Du tvinges til at starte helt forfra og forsøge at integrere dig i et nyt land med de udfordringer, som det indebærer.

Men i mit nye liv har jeg ikke tid til bekymring eller til at tænke for meget på, hvordan jeg har mistet mit gamle liv. Jeg skal fremad. Men den evne er det ikke alle, der har, og de har det endnu sværere.

Man må ikke give op

Når man møder et nyt system, som det danske, så er der mange udfordringer. I Danmark spørger man ikke rigtig til, hvad man har lavet. Der er derimod nye regler, man skal man forstå og respektere, og man skal være stærk for at stå imod.

Det er bestemt ikke nemt at komme fra et fremmed land og så forstå alt i ens nye liv. Af sammen grund er der mange mennesker, der har svært ved at blive "stående oprejst" og starte forfra med livet. Mange falder derimod og mister både ting og dem selv. Det er jo ens liv, man er flygtet fra.

Hele tiden kæmper man med sig selv og med det nye livet, og derfor ser vi desværres også, at mange mennesker ikke kan integrere sig. Jeg synes dog ikke, at man skal tænke meget på sit gamle liv. Det trækker dig tilbage, og du finder dig selv i en personlig krise uden løsninger.

Derfor siger jeg til mig selv, at jeg skal tænke positiv hele tiden. At livet ikke er stoppet, men at vi skal i gang med et nyt liv her i Danmark og i Esbjerg. Det hjælper mig ikke at tænke tilbage og bekymre mig hele tiden. Jeg ved, at jeg kan kun hjælpe mig selv, og det er vigtigt for alle mennesker at forstå det. Løsninger ligger indeni i folk selv.

Ingen mennesker kan dog sige, at det er nemt at skabe og starte et nyt liv. For eksempel finder man pludselig sig selv i gang med at lære et nyt sprog og nye traditioner. Man må finde nye venner og integrere sig i sit nabolag og nærområde.

Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at når dit land og dit liv "bliver væk", så bliver man også selv en smule væk indeni. Man mister noget af sig selv, og der vil altid være et sår inde i én. Vi har måske ikke så mange valgmuligheder, men igen, man må fortsætte og finde løsninger.

Så bror efter otte år

Nu prøver jeg så at finde mig selv her i Danmark og klare mig godt. For man må ikke give op, selv om det kan være svært nogle gange.
Efter fem år med krig prøver jeg nu også at finde medlemmer af min familie her i Europa. Jeg har blandt andet i påsken set min storebror for første gang i otte år. Han var kommet til Tyskland. Men jeg ved ikke, hvor mange år der endnu skal gå, før at jeg kan se resten af min familie.

Endelig vil jeg gerne sige, at krig generelt er en skamplet på alle mennesker i verden. Vi må og skal alle sige stop til krig i verden og leve som mennesker blandt hinanden. Krig omdanner verden til en mose, som det ikke er rart at leve i.
Har du ris, ros eller spørgsmål til Offa, så kan du skrive til rw@lokalavisen.dk