“Jeg håber, kurderne får deres frihed en dag”
Erhvervspraktikant og syrisk flygtning, Offa Nasso, skriver i denne uges klumme om hendes baggrund som kurder. Om kurdernes historie og deres kamp for en selvstændighed, der måske aldrig kommer.
KLUMME Denne gang vil jeg gerne fortælle lidt om kurdernes historie, som jeg er en del af, hvilket betyder meget for mig.
Kurderne er den største minoritet i verden og lever uden et egentligt hjemland, selv om befolkningen er op mod 50 millioner. Det område, som kurderne bebor og forstår som Kurdistan, er delt mellem Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet. Kurderne har deres eget sprog, som er indoeuropæisk, tæt knyttet til persisk. Deres kulturelle baggrund er den gamle persiske Zarathustra-religion. Senere blev religionen til islam (sunni).
Kurdernes historie kendes 2000 år tilbage, og omkring år 612 blev området erobret af islamiske hære, hvorefter kurderne blev islamiseret. Det var dog en lang proces med mange oprørsforsøg, som dog blev slået ned med hård hånd. Først omkring år 1000 var islamiseringen gennemført.
I 1100- tallet blev området indlemmet i det osmaniske rige, i 1200 tallet blev det invaderet af mongolerne og i 1639 blev det kurdiske område delt mellem persene og osmannerne efter Chaldieran krigen. Fra dette tidspunkt og frem til 1800- tallet havde kurderne en slags selvstyre, og der var ingen indblanding i kurdernes indre affærer fra den osmaniske sultans side.
I begyndelsen af 1800 tallet begyndte flere lande i Europa at interessere sig for det osmanniske rige. Det førte til et øget pres på de kurdiske fyrstedømmer, og reaktionen var et oprør blandt kurderne med krav om selvstændighed.
Dette krav blev fastholdt indtil Første Verdenskrig. hvor kurderne ved fredsforhandlingerne i Sevres i 1920 blev lovet en selvstændig stat. Men da de endelige traktater skulle underskrives i Lousanne i 1923, stod der ikke nævnt noget om oprettelsen af Kurdistan. Forhandlingerne i Lausanne delte det osmanniske rige i Tyrkiet og Irak under britisk mandat og Syrien under fransk mandat, mens Iran ikke var berørt af forhandlingerne.
Ja, kurdere har altså haft en ganske lang og ikke mindst hård historie. Mit folk har betalt en høj pris for at få fred og blive selvstændige, selv om vi ikke er det i dag. Men Kurdistan er et meget rigt land på grund af blandt andet olien, og det er derfor, at mange stater har forsøgt at gøre krav på landet eller i hvert fald få del i det.
Jeg håber, kurderne en dag får retten til deres eget land samt et liv i frihed. De fortjener at leve i fred, synes jeg.
Har du ris, ros eller spørgsmål til Offa, så kan du skrive til rw@lokalavisen.dk