Fortsæt til indhold

Slut med Fona på Strøget og i City Vest

Både i Fredericia og Vejle lukker den kendte butik

Samfund
Peter Friis Autzen

Fona lukker en lang række butikker. Blandt andet butikkerne i Strøget i Aarhus C og i storcentret City Vest i Brabrand. Det fremgår af en pressemeddelelse fra firmaet bag Fona, F Group A/S.
Fona fortsætter som kæde, men lukker 25 af sine butikker. 31 butikker fortsætter.
Fona-kæden gik i betalingsstandsning 1. februar og har siden arbejdet med en plan, der i skifteretten skulle godkendes. Hvis ikke kreditorerne sagde god for planen, ville kæden blive erklæret konkurs. Men redningsplanen blev godkendt, og kæden består. Men altså uden butikkerne i Fredericia, Vejle og 23 andre byer.
Planen betyder, at omkring 300 af kædens knap 1.000 ansatte mister jobbet. Lukningerne gennemføres i løbet af de kommende måneder.
De 25 Fona-butikker, som lukker, ligger i:

  • FONA City Vest, Brabrand
  • FONA Strøget, Aarhus
  • FONA Glostrup Center
  • FONA Spinderiet
  • FONA Amager Centret
  • FONA Klampenborgvej
  • FONA Albertslund
  • FONA Nørreport
  • FONA Herlev Bymidte
  • FONA City2
  • FONA Hellerup
  • FONA Hvidovre
  • FONA Nørrebro
  • FONA Ringsted
  • FONA Farum Bytorv
  • FONA Køge
  • FONA Holbæk
  • FONA Odense C
  • FONA Aalborg Storcenter
  • FONA Vejle
  • FONA Viborg
  • FONA Fredericia
  • FONA Sønderborg
  • FONA Horsens
  • FONA Holstebro