Jessie fandt gammel Carlsberg-prop med hagekors på stranden
Arkiv
Erik Sørensens barnebarn, Jessie på 10 år, var i vinterferien på besøg hos sine bedsteforældre i Esbjerg.
Jessie bor til daglig i Frankrig, og hun elsker at gå lange ture ved stranden, hvor det handler om at finde noget specielt. I ferien fandt hun en speciel Carlsberg patentprop med hagekors på stranden ved Sjelborg.
Jessie glæder sig nu til at tage proppen med hjem til hendes historielærer i Frankrig, da de i øjeblikket har om tiden mellem Første og Anden Verdenskrig som emne.