Ellen på 86 og Søren på 89 fejrer krondiamant-bryllup
“De syntes, han var en sød dreng,” siger Ellen, og refererer til forældrens første indtryk af Søren. Ham, som senere skulle blive hendes ægtemand.
For Ellen og Søren Olesen på 86 og 89 år, kan den 27. maj fejre krondiamantbryllup. Det da 65 år siden, de gav hinanden deres ja.
“Vi har ikke noget til gode. Vi har haft et rigt liv,”slår Ellen fast. Denne sætning gentager hun faktisk flere gange. Og det står hurtigt klart, at Ellen og Søren virkelig har haft et rigt liv med deres helt unikke livshistorie, hvor livet er blevet levet aktivt, modigt og vigtigst af alt i kærlighed.
For som de sidder der i hver sin lænestol i den røde murstensvilla ved Lyndby Strand, og talestrømmen flyder fra dem begge, fordi de har så uendeligt meget at fortælle, så skinner det tydeligt igennem, at kærligheden er intakt efter 65 år som ægtefolk.
Der bliver især grinet meget, men de korrigerer også hinanden indimellem, når en af dem husker forkert. Det er med andre ord ikke overraskende, at de endte med at bruge livet i fællesskab.
Også selvom det ikke nødvendigvis var kærlighed ved første blik, men mere at det ene tog det andet.
“Jeg spillede klaver til gymnastikken i Karleby Forsamlingshus,” siger Ellen.
“Søren kom fra Skanderborg til Karleby for at tjene på en gård, og gik så til gymnastik om aftenen, hvor jeg spillede.Det var altid drengene, som havde gymnastik først. Pigerne skulle jo nå at vaske op efter aftensmaden rundt om på gårdene.”
Musikken har fyldt meget
Der er mange historier, som skal fortælles, i løbet af den time vi har til rådighed. Søren siger, at det ikke kun var gymnastikken som førte dem sammen. For dansen i det nærliggende forsamlingshus var også noget, de begge holdt meget af. I det hele taget har musik og dans været en rød tråd gennem hele deres liv.
“Musikken har betydet meget for Ellen, som har spillet ved mange forskellige lejligheder.” Søren sender Ellen et smil .
Begge giver udtryk for, at hjemmet på Hornsherredvej har været højskolepræget. Både Ellen og Søren har siddet som menighedsrådsformænd i Lyndby Kirke. Og søndagsgudstjenesten samme sted var indtil for nylig noget de nødigt ville undvære.
“Nu nøjes vi med at se gudstjenesten i fjernsynet, fordi jeg er dårligt gående,” forklarer Ellen.
Hun voksede op på Strandgården to matrikler længere væk. Søren var landmandssøn, og det var derfor oplagt, at Ellen og Søren skulle overtage gården. Ellen fortæller, hvordan de to ofte arbejdede side om side på gården, uanset om det var at hakke roer eller malke køerne.
Ellen nåede også at bestyre kantinen på daværende Bramsnæs Rådhus samt at føde parrets to sønner Esben og Niels.
Strandgården blev solgt i 1996, hvorefter noget af jorden blev udstykket til fire grunde, hvor Ellen og Søren byggede deres nuværende hus. I nabohuset, mellem Strandgården og deres hus, bor sønnen Esben. Og udsigten over Roskilde Fjord har de stadig.
“Vi er så glade for at bo her. Vi vil så nødig flytte,” siger Ellen med stille stemme, og fortæller, at de ikke har nogen form for hjælp, hverken inde eller ude.
På vej ind til kaffebordet, som Ellen har dækket, vil Søren lige vise urtehaven frem. Den er placeret bag huset, på den over 1000 kvm store grund. Og akkurat som den fine orden præger boligen indvendigt, så står de mange små spirer i urtehaven i snorlige rækker uden så meget som skyggen af ukrudt.
“Vi har halveret urtehaven i år. Det blev for meget arbejde for os, men jeg har i stedet sået sommerblomster til Ellen, som hun kan plukke til sine buketter,” fortæller Søren og smiler varmt.
Ægteparrets krondiamantbryllup holdes dér, hvor det hele begyndte; nemlig i Karleby Forsamlingshus.
60 gæster skal være med til at fejre Ellen og Søren. Men kun én af gæsterne var også med til deres bryllup, nemlig Ellens kusine Ruth, som er den eneste nulevende tilbage.
Parret glæder sig til at være omgivet af børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn på den store dag, da det hele begyndte - for 65 år siden.