Hundeejere, I ejer ikke parken

Efter at have fulgt 'hundedebatten' de sidste uger her i avisen, føler jeg trang til at give et par skriftlige lussinger til alle jer forkælede, egoistiske og snæversynede hundeejere, der tror, I ejer Bernstorffsparken.
Lad mig slå en ting fast - Bernstorffsparken er IKKE en hundepark og har aldrig været det. Den er en grøn historisk perle, som ligger her i kommunen. Den er offentlig, den er for alle - store som små - samtidig med, at der er mulighed for, at man i visse dele af parken kan lade sin hund løbe frit omkring, lege med andre hunde, osv. Er det ikke herligt? Vær glad for det.
Som barn boede jeg på Forårsvej, gik i børnehave på Hovmarksvej, mine forældre havde hund og jeg selv har haft det. Jeg er så at sige vokset op med Bernstorffsparken, luftet diverse hunde, sågar også en kat, været på picnic, holdt fødselsdage og besøger med mellemrum Svenske Villa og tehuset i Rosenhaven.
Jeg har med stor interesse fulgt med i omlægningen af dette samt gartneriet - det hele er smukt og begavet lavet, og jeg frydes altid over at kunne være til stede i disse dejlige omgivelser. Dejligt er det også, at slottet med mere er taget i brug og stadig udvikler sig.
Slotsgartneren er i et læserbrev her på siderne blevet omtalt som 'hundehader'. Det er han nu næppe, men hvis man ser det hele fra hans side, er der vel egentlig ikke noget at sige til en vis irritation med den adfærd, flere hundeejere har i dag.
Han har en interesse i at udføre det arbejde, han er betroet, som naturligvis kommer i første række i forhold til hundene og deres ejere. Hvis man ikke kan eller vil forstå dette, så har man virkelig en brist og burde overhovedet ikke betræde parkens område.
At der ligefrem bliver samlet underskrifter ind fra hundeejerne som protest, bekræfter bare mine tre udsagn i starten af dette indlæg. Der er sågu da mere alvorlige forhold i denne verden at protestere imod, både hvad mennesker og dyr angår.