Fortsæt til indhold

Vi vil betale Danmark tilbage

Fra mødet med IS i Syrien til jagten på lykke i Danmark. Lokalavisen Egedal har mødt familien Kollia til en snak om afsavn, krig og en livsfarlig flugt

Samfund
Kenneth Tanzer

“Jeg har set IS-soldater tæt på og mærket dem på egen krop. Det var....”
Hussein Kollia afbryder sig selv og tager en tår kaffe. Hans varme og imødekommende smil er på et splitsekund blevet afløst af en alvorlig mine, hvor tårene presser sig på.
Vi befinder os på Ågerupvænge i Ågerup. Her bor familien Kollia - en syrisk flygtninge-familie, der er kommet til Danmark med ar på sjælen.
Faderen Hussein tog for to år siden beslutningen om at flygte fra en flygtningelejr i den tyrkiske by Hatay, og året efter tog hustruen Souheir og sønnen Youssef samme tur.
“Vi kunne ikke mere. For os var der ingen fremtid i Syrien. Det var hårdt at vende sit land ryggen, men det var ikke hårdt at vende ryggen til krigen,” siger Hussein, som husker hver en detalje fra flugten, der foregik i en gummibud fra Tyrkiet til Grækenland.
“Vi var 28 ombord i båden. Selvom havet var roligt, så var det en livsfarlig tur på over fem timer. Fra Grækenland fløj jeg til Paris, og derfra tog jeg toget til Tyskland og videre til Danmark. Hele turen blev arrangeret for mig for 8.000 Euro,” siger Hussein.
Hvorfor valgte du at tage til Danmark og ikke Tyskland eller Sverige?

“Min fætter fra Tyskland talte godt om Danmark, og da Youssef samtidig har en fætter i Sverige, så var Danmark en oplagt mulighed.”
I Danmark fik Hussein først asyl samt opholdstilladelse, og da familiesammenføringen senere faldt på plads, så betalte en søn i Sverige for Souheir og Youssefs flybillet til Danmark.

Drømte om virksomhed

“Det var ubeskriveligt hårdt at være i Danmark alene, mens min familie sad i Tyrkiet. Jeg vidste jo ikke, om de kunne komme herop. Der gik mange følelser igennem hovedet på det tidspunkt,” siger Hussein.
Flugten til Danmark har nu sat et punktum for nogle kaotiske år, hvor krigen i Syrien fik familien til at drage mod en flygtningelejr i Tyrkiet, inden man i 2013 forsøgte at flytte tilbage til Idleb i Syrien.
“Jeg kunne ikke tro, hvad der var ved at ske i Syrien. Jeg forsøgte at starte egen virksomhed med produktion af tøj, men IS gjorde forholdene alt for svære, så vi tog tilbage til lejren i Hatay i Tyrkiet,” fortæller Hussein.
Snakken om Syrien, krigen og tiden væk fra hinanden har tydeligvis sat sine spor hos familien Kollia. Der er med andre ord taler om et mørkt kapitel, som gerne må gå i glemmebogen. De vil hellere kigge fremad og tage hul på deres nye danske tilværelse, som tegner lys og lovende.
“Alle i Danmark har taget så godt imod os. Vi kunne ikke ønske os mere. Folk er så hjælpsomme og meget søde,” siger Youssef, inden Hussein tager ordet og slår en tyk streg under sønnens udsagn.

Moderen og hustruen Souheir står for madlavningen i huset på Ågerupvænge.

Vil betale tilbage

“Danskerne er så positive og imødekommende. Her i Ågerup har vi fået en venskabsfamilie, som hjælper os meget i det daglige,” siger Hussein.
Stemningen har løftet sig i hjemmet under interviewet. Trods sprogvanskeligheder bliver der grinet højlydt, mens Souheir farer rundt for at tilbyde kaffe og kage.
Imens begynder Hussein at tale om det næste skridt - integrationen.
“Det betyder meget for os. Her kan vi spise, sove trygt, arbejde og være i fred. Det giver Danmark min familie, og det vil vi betale tilbage ved at blive en del af samfundet. Vi har ingen planer om at gemme os, fordi vi møder nogle udfordringer undervejs. Det er ikke sådan vi er,” siger Hussein.
Og familien har allerede taget store skridt i deres nye danske dagligdag.
17-årige Youssef har fulgt en 1.G-klasse på Himmelev Gymnasium, han spiller fodbold, svømmer, deltager i en køkkengruppe og får danskundervisning.
“Det går rigtig godt. Jeg kan forstå og snakke mere og mere dansk. Nu leder jeg efter et fritidsjob, hvor jeg kan tjene mine egne penge. På sigt er min drøm at blive ingeniør,” siger den unge mand, som gennem hele forløbet af blevet støttet af sin mentor fra Dansk Flygtningehjælp, Susanne Grantzau.
Heller ikke farmand Hussein ligger på den lade side efter ankomsten til Danmark.
“Jeg har altid arbejdet for at forsørge min familie. Det har ikke ændret sig. Jeg har fået arbejde hos Kvickly Hyrdehøj, og så går jeg på sprogskole to gange om ugen. Jeg nyder virkelig dagligdagen. Min hustru Souheir går også på sprogskole, men kan ikke arbejde grundet en skade i skulder og nakke,” siger Hussein.
Han kigger over på Youssef og smiler bredt. Familien har fundet glæden og lykken i Danmark.
“Vi vil ikke se mere krig. Aldrig mere krig,” siger han.




FAKTA
53-årige Hussein Kollia flygtede i 2014 fra en flygtningelejr i Tyrkiet til Danmark.
Året efter kom hans kone og 17-årige søn til Danmark. De har nu bosat sig på Ågerupvænge.
Hussein Kollia har fået arbejde i Kvickly, mens Youssef har gået på Himmelev Gymnasium.
Både Hussein, Youssef og Souheir får danskundervisning.
Det er Dansk Flygtningenetværk, som har skabt kontakten til familien.

“Jeg kan forstå og snakke mere og mere dansk. Nu leder jeg efter et fritidsjob, hvor jeg kan tjene mine egne penge. På sigt er min drøm at blive ingeniør,” lyder det fra Youssef Kollia.
“Vi kunne ikke mere. For os var der ingen fremtid i Syrien. Det var hårdt at vende sit land ryggen, men det var ikke hårdt at vende ryggen til krigen,” siger Hussein Kollia.