Fortsæt til indhold

Gyngehesten i Skejby reddet

Byrådet har besluttet, at lokal legestue i Skejby Centret alligevel ikke skal lukke

Samfund
Kim S. Andersen

Det var ikke just julestemningen værdig, da Legestuen Gyngehesten i Skejby Centret 11. december fik meddelelse om, at den skulle lukke som følge af de besparelser, Aarhus Kommunes besparelser.
“Det var ikke særlig behageligt at gå på juleferie med en lukning lurende i baghovedet,” siger Elly Mortensen.
Hun har gennem de seneste 21 år været daglig leder af Legestuen Gyngehesten, som er en legestue for børn i alderen 6 måneder til 6 år med beliggenhed på 1. sal i Skejbycenteret.
Her går børn, der har hjemmegående forældre og mange søskende.
Men forrige søndag var der gode nyheder. Spareforslaget med at fjerne driftstilskuddet på 269.000 kroner, og dermed legestuens eksistensberettigelse, var trukket tilbage.

Meget lettede

“Vi har flaget lige siden og er meget lettede. Det var svært at tro, da vi hørte, vi skulle lukke, men vi har kæmpet for stedet her ligesom vi gjorde for tretten år siden, da vi også var lukningstruede. Der er virkelig blevet gjort noget fra forældrenes side.De har skrevet læserbreve og skrevet masser høringssvar til politikerne,” siger Elly Hastrup.
“Jeg tror, politikerne har fundet ud af, at de ikke spare penge ved at lukke stedet. Tværtimod. Vores driftstilskud svarer til de samme udgifter som fem vuggestuebørn-pladser,” fastslår Elly Hastrup.

Planer om udvidelse

Faktisk er der planer om en udvidelse af legestuen. Og det er ifølge Elly Hastrup tiltrængt.
“Vi har 68 børn fra seks forskellige kommuner lige fra Favrskov til Silkeborg, og vi har en lang venteliste. I øjeblikket på 25 børn.
Til efteråret kan Legestuen i Skejbycentret i øvrigt fejre 25 års jubilæum.
Med det nye budgetforlig er legestuen i Skejbycentret sikret frem til 2019.