"Jeg er blevet overfaldet verbalt flere gange pga. det arbejde, jeg laver"

INTEGRATION: Flygtningene kommer kun for at nasse på vores samfund. De ønsker ikke at blive integreret. Og mændene er nogle kujoner, fordi de ikke bliver og forsvarer deres land. Anna Margrethe Steffensen har hørt alle fordommene. Og de er kun blevet værre i takt med, at den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig nåede Danmark.
Hun bruger stort set alle døgnets vågne timer på at hjælpe og byde nyankomne flygtninge velkommen. Og i sit job i Frivilligcenter Græsted har hun selv mærket, hvordan tonen er blevet hårdere.
"Jeg er selv blevet overfaldet verbalt flere gange på grund af det arbejde, jeg laver. Folk må have de holdninger, de vil. Det blander jeg mig ikke i. Men faktum er, at flygtningene i Gribskov ikke skaber problemer. Det skal man huske på. Der er nødt til at være et modsvar til de negative røster," siger hun og fortæller, at mange af de holdninger, hun møder, bygger på uvidenhed:
"Mange af dem, der kommer hertil, er højtuddannede og havde et godt arbejde, inden de flygtede. Det bliver aldrig nævnt. Hvis de bliver i deres hjemland, vil de enten blive bombet, eller de bliver tvunget til at være soldater for Assad (Syriens præsident, red.) Mange spørger, hvorfor mændene flygter alene uden børn og koner, og at de burde blive og kæmpe. Men mændene sørger for, at børnene og kvinderne kommer et sted hen, hvor de er i sikkerhed. Mændene vil ikke selv være i sikkerhed. De vil blive fængslet, hvis de nægter at være soldater. De kommer hertil uden ejendele – og ejer stort set kun det, de står i. Her ser vi det som vores fornemste opgave at tage imod dem og give dem en ordentlig velkomst. Det tror jeg er altafgørende for integrationen."
Netop de frivilliges betydning for integrationen kan ikke overvurderes, mener Anna Margrethe Steffensen. For én ting er at udfylde papirer til de rette myndigheder. Noget andet er at lære de uskrevne regler.
”Hvis ikke der var frivillige, ville det være rent kaos. Det er som at lande på en anden planet, når flygtningene kommer hertil. De ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv – eller hvor de skal gå hen for at blive en del af samfundet. Tag f.eks. den sprogskole, de bliver tilbudt. De får undervisning tre gange fire timer om ugen. Det er slet ikke nok. Hvordan skal man blive integreret og komme ind på arbejdsmarkedet, når man ikke engang kan sige goddag og farvel,” spørger hun retorisk og fortæller, at de hver onsdag holder 'integrationscafé', hvor de hjælper flygtningene med hverdagsproblemer. Her møder 40-50 personer konsekvent op.
”Vi hjælper med nogle af de ting, som virker helt basale for alle os andre. At læse breve, at udfylde skemaer og den slags gøremål, der er nødvendige for at etablere sig i Danmark og blive en del af samfundet,” siger hun.
”Kommunen prøvede at yde åben rådgivning, men de kunne ikke følge med, fordi behovet var så stort. Der prøver vi at gå ind og give noget af den samme støtte. Mange af dem har eksempelvis svært ved at forstå, hvorfor tingene tager så lang tid i Danmark. Hvorfor skal de vente på at få deres familie herop, når de har sendt papirerne af sted? De kender ikke systemet og ved ikke, at sagsbehandlingen tager lang tid, fordi alle instanser drukner i papirer. Vi hjælper dem med at falde til ved at sætte dem ind i alle de skrevne og de uskrevne regler i samfundet. Det betyder alt.”
Ifølge Anna Margrethe Steffensen er en af de andre helt store udfordringer, at flygtningene ikke har et netværk, når de kommer hertil. De kender næsten ingen og har derfor svært ved at få stablet en normal hverdag på benene. For at imødekomme det problem holder Anna Margrethe Steffensen sammen med frivilligcenteret en række sociale arrangementer, hvor flygtningene møder hinanden på kryds og tværs.
Eksempelvis inviterede de kort før påske til stor fest – og på trods af 120 tilmeldte mødte 150 ivrige festgæster op. Mens børnene spillede fodbold ude i haven, blev der budt op til dans indenfor. Mænd, kvinder, flygtninge, frivillige. Hånd i hånd blev der trampet lystigt til de eksotiske rytmer.
”Man hører så meget om, at der er et stort skel mellem mænd og kvinder. Men se her. De danser hånd i hånd. Og det tror jeg skyldes, at vores helt centrale budskab er, at der hos os skal være plads til alle. Derfor spørger vi heller ikke ind til, hvorfor de er flygtet, eller hvilken tro de har. Vi giver dem et fristed og et mødested, hvor de kan møde andre i lignende situationer. Det er et arrangement, hvor alle er velkomne.”
”Vi har også lavet noget, der hedder Vennetjenesten. Her melder danske familier sig til at blive kontaktpersoner for nogle af de her flygtninge. Det betyder utrolig meget, at de møder den danske kultur. Det er guld værd. Når jeg eksempelvis går på gaden og møder nogle af dem, der kommer til vores arrangementer, lyser de fuldstændig op og skal hen og sige hej. Dér ved man virkelig, hvor stor en forskel man gør for dem.”
Det er da også tydeligt, at Anna Margrethe Steffensen har en helt speciel plads hos både flygtninge og de andre frivillige. Ikke alene blev hun kåret til 'årets frivillige' i Gribskov i 2015, flere af flygtningene kalder hende også for mor - eller hønemor, som hun selv fortæller. Men selvom både hun og de mange andre frivillige yder et stort stykke arbejde, er der altid brug for flere hænder.
"Det er sindssygt så stort et behov, der er i øjeblikket. For fem år siden var vi 10 frivillige. I dag er vi over 100. Det er svært at følge med. Vi mangler især danske familier, der kan være kontaktpersoner eller kan hjælpe dem med at lære sproget. De vil så gerne lære at tale dansk, men der bliver ikke gjort nok. Dér kan man virkelig gøre en forskel," siger Anna Margrethe Steffensen og fortæller, at man kan kontakte Frivilligcenter Græsted, hvis man ønsker at høre mere.