Her er Nicki's utrolige historie

Han ligner en helt almindelig ung mand, som han sidder der og smiler. Imødekommende, veltalende, sympatisk, velafbalanceret.
Men den selvsikre facade krakelerer, når man kradser lidt.
Trods sin unge alder har han nemlig mere i bagagen end de fleste.
“Mit liv ramlede, da jeg var 17 år gammel. Her blev min mor udstødt fra Jehovas Vidner, som vi var en del af, og jeg talte ikke med hende i et år,” begynder Nicki sin voldsomme beretning.
“Det gik simpelthen så meget ged i mit liv. Jeg droppede ud af gymnasiet og blev 'fuldtidsforkynder'.” fortæller han, mens han laver imaginære citationstegn med fingrene. “Jeg gik all-in på Jehovas Vidner, men kunne samtidig mærke, at jeg bare havde så mange spørgsmål omkring den tro. Jeg gik til de ældste med mine spørgsmål. Jeg prøvede virkelig at ændre tingene indefra, men jeg fandt ingen svar. Til sidst måtte bryde med det hele”, fortæller Nicki.
Bruddet var uskønt, og med bruddet smuldrede Nickis verden.
“Når man er blevet så intensivt indoktrineret, så er det hele din eksistens og identitet, der forsvinder, når du træder ud. En helt ny og ukendt verden - et helt nyt samfund, som man pludselig skal forholde sig til. Det var en voldsom oplevelse”.
Nicki havde det så skidt, at han måtte indlægges på psykiatrisk afdeling. Senere flyttede han hjem til sin mor.
I en alder af kun 19 år blev han gift for første gang. Ægteskabet var med en 17-årig pige, der ligesom han, havde brudt med Jehovas vidner.
“Den sommer gik det for alvor galt,” lyder det fra Nicki, mens øjnene afspejler nogle af de ubearbejdede følelser, han slås med.
Udover de ting, han allerede havde med i bagagen, skete der flere voldsomme ting på familiefronten - ting, som for Nicki er så personlige, at han stadig har svært ved at tale om dem. Ægteskabet holdt kun et halvt år, og han blev igen indlagt - denne gang i otte måneder.
Da han endelig blev udskrives, fik han bolig på et psykiatrisk bosted. Men livet fortsatte sin kurs mod afgrunden for ham.
“På det tidspunkt er jeg fyldt med medicin, jeg drikker, ryger hash og skærer i mig selv. Til sidst har jeg det så skidt, at jeg forsøger selvmord. Jeg ligger fire dage i kunstigt koma - det var virkelig tæt på”.

Wake-up call

Da Nicki vågnede fra sin koma besluttede han sig for en ny start.
“Jeg dropper medicin, alkohol - selv smøgerne ryger. Jeg laver et rent snit. Jeg begynder at stå på rulleskøjter og leve sundt. Det betyder, at det endelig lykkes mig at få gjort gymnasiet færdigt efter flere fejlslagne forsøg”.
Han bestod sin studentereksamen med et snit over 11, men selvom det nu gik godt for Nicki, mærkede han, at alt ikke var som det skulle være. Han havde brug for hjælp til at blive i de gode vaner.
“Der ligger så meget og roder i mit hoved, og jeg beder gentagne gange om en psykolog. Men det kan man ikke få bevilliget. Man symtombehandler blot med medicin”.
Han besluttede at tage sagen i egen hånd, og starter de på psykologistudiet på Aarhus Universitet.
“Jeg tænker, når jeg nu ikke kan få det bevilliget, så må jeg jo hjælpe mig selv. Men det kom alt, alt for tæt på. Efter tre måneder gik jeg helt ned. Alt hvad jeg læste på studiet, kunne jeg relatere til mig selv”.
Nicki mødte en pige fra Sønderjylland, og besluttede at flytte sydpå, og han blev igen gift. Men heller ikke denne gang var ægteskabet løsningen.
“Jeg tænkte ellers 'hey fedt, stabilitet og tryghed, det må lige være mig'. Men det gik slet ikke”.
I tiden efter flytningen til Sønderjylland indlægges han to gange på Augustenborg, og han kommer igen så langt ud, at han forsøger selvmord, ægteskabet forliser, og det hele går igen ned af bakke.
“Anden gang er jeg indlagt i tre måneder. Her er der endelig en overlæge, der tager mig alvorligt. Han kommer og taler med mig hver dag i tre måneder - også selvom han har fri. Han har virkelig gjort en forskel i mit liv. Det er også hans fortjeneste, at jeg nu endelig er i gang med det længerevarende terapiforløb, som jeg har efterspurgt i mange år. Jeg synes virkelig, det gøres mange fejl i systemet. Man skal holde op med at pøse piller i folk. Jeg kunne for længe siden være kommet videre, hvis jeg havde fået den rigtige hjælp”.
Nicki udskrives i oktober sidste år, og har nu sin egen lejlighed ude på landet i Bodum. Han er nu godt i gang med forløbet “Ung i Fokus” på IBC.
Han har fået styr på livet. Fremtidsplanerne er på plads, og smilet er vendt tilbage.
“Når jeg er færdig her, skal jeg i praktik, indtil jeg kan begynde at læse nogle fag på HF. De fag skal jeg bruge, når jeg skal søge ind på medicinstudiet. Det er dejligt, at der nu er en plan for, hvordan jeg kommer videre. Så optimisme har jeg masser af”,
“Jeg har simpelthen så meget god energi. Nu bliver jeg 30 senere på måneden, og jeg har besluttet mig for, at jeg vil noget med det her liv. Nu skal der fokus på mig selv. Det har jeg aldrig haft før,” lyder det med et smil fra Nicki.









Til sidst har jeg det så skidt, at jeg forsøger selvmord. Jeg ligger fire dage i kunstigt koma - det var virkelig tæt på
Nicki Stypinsky