Fortsæt til indhold

Den uforudsigelige koncert med Megabody og søn

Samfund
Grethe Bo Madsen

Har man blot en smule kendskab til Frank ”Megabody” Damgaard, vil man ikke blive forundret over titlen på den koncert, han giver i Vitved Kirke søndag 17. januar klokken 16.00.

“Den uforudsigleige koncert” er en mulighed for at opleve Megabody sammen med sønnen Steffen, når de sammen indtager kirkerummet med musik og fortællinger.

Frank Damgaard er sangskriver, musiker, sanger og konferencier gennem 25 år på en række festivaller, TV vært på mere end 50 programmer, klummeskribent, forfatter og ikke mindst viceborgmester i Skanderborg.

Det er ikke en klassisk koncert man her indbydes til, men en koncert med levende mennesker, hvor sangene krydres med fortællinger og erfaringer fra et varieret liv, hvor tabuer som depression, tab og smerte ikke glemmes.

Hvilken retning en sådan koncert tager, kan man aldrig helt vide. Koncerten varer halvanden time og der er gratis adgang.