Fortsæt til indhold

Nu skal flygtninge direkte ud i folkeskolen

Flygtninge skal fremover ikke gå i specielle modtagerklasser i Gribskov Kommune, men vil i fremtiden fra dag ét blive sendt ud i den almene folkeskole. Det har børneudvalget besluttet

Samfund
Af Jeppe Helkov

Nyankomne flygtninge bliver i fremtiden sendt direkte ud i den almene folkeskole. Det besluttede børneudvalget i Gribskov Kommune, da de i mandags holdt møde. Indtil nu har flygtningene ellers gået i såkaldte modtagerklasser, før de blev sluset ud i de almindelige klasser. Men det er det allerede fra næste skoleår slut med.
Ifølge formanden for børneudvalget, Sisse Krøll Willemoes (NG), vil det gavne integrationen, at flygtninge stort set fra dag ét bliver omgivet af danske børn.
"Vi har besluttet, at flygtningene skal ud og være en del af de almindelige folkeskoler. Det handler om, at erfaringer fra andre kommuner og udlandet viser, at flygtningene hurtigere lærer dansk, hvis de er sammen med børn, der taler sproget rundt om dem hver dag," siger hun og fortæller, at det nuværende system, hvor eleverne går i modtagerklasser på Tingbakkeskolen, vanskeliggør sprogindlæringen.
"I og med vi har modtaget så mange flygtninge, har vi fået - et parallelt skolesystem lyder så voldsomt, men det at en relativ stor gruppe af børnene ude på Tingbakkeskolen kommer med et andet sprog, gør, at det er svært at lære dansk i det miljø. Derfor vil vi gå ind og gøre noget nu. Det her gør forhåbentlig, at børnene hurtigere lærer dansk, og dermed letter vi også integrationen," siger hun.

Får ekstra danskundervisning

Men selvom flygtningene altså skal direkte ind i de almindelige klasser, vil de noget af tiden stadig modtage undervisning adskilt fra resten af klassen.
"Det er ikke sådan, at vi bare dropper dem ind i klasserne – og så lærer de dansk af sig selv. De vil modtage noget supplerende undervisning i dansk - og så er de inde i klassen i store dele af den resterende undervisningstid," siger Sisse Krøll Willemoes.

Skal på ekstra kursus

Hun erkender samtidig, at det vil kræve noget ekstra af både lærere og pædagoger, at de nu får elever, der ikke kan sproget. Derfor bestemte et børneudvalget, at lærere og pædagoger skal have ekstra uddannelse.
"Der bliver iværksat kompetenceudvikling for lærere og pædagoger - og der kommer centrale tovholdere. Mange af pædagogerne og lærerne vil få viden og undervisning i dansk som andetsprog, så de kan bedre kan takle den nye udfordring.
På skolerne har man udtrykt bekymring om, at de ikke har ressourcer nok til at tage hånd om flygtningene. Følger der ekstra ressourcer med, så de kan løfte opgaven?
"De midler, der fra næste år skulle bruges på modtagerklasser, vil nu blive brugt på det almene område. De penge, der allerede er sat af til at hjælpe børnene, følger dem nu over i den almene folkeskole. Skolerne får et ekstra beløb per elev. Så det er ikke fordi, der ligger en besparelse i det her. Det er bare en anden måde at organisere arbejdet med børnene på.
Der sidder nok mange forældre, der tænker, at man ved at indføre inklusion allerede har strammet skruen for, hvad en folkeskoleklasse skal kunne - og så kommer det her nu oveni. Kan du forstå, hvis de bliver bekymret over, at der nu kommer en ekstra udfordring for klasserne?
"Det er svært at sige, at jeg ikke kan forstå folks bekymringer, så det må jeg hellere svare ja til. Eller det ved jeg ikke, hvad jeg skal svare til. Jeg er ikke selv bekymret. Vi klæder både vores personale på og sikrer, at der er midler nok til at lave de nødvendige foranstaltninger omkring de nye elever og klassen, så det her kan blive en succes - og vi kan jo se, at det er en succes andre steder."
"I børneudvalget er vi meget optaget af at sikre, at der er læring og trivsel for alle børn - både dem, der går i klassen og dem, der nu kommer. Med den model vi har nu, går flygtninge i modtageklasse i op til to år. Når man så vurderer, at de har lært nok dansk, bliver barnet sat ud i en almindelige klasser. Men der følger ikke noget støtte med, selvom det barn formentlig ikke kan dansk på samme niveau som de børn, de bliver omgivet af. Ved at barnet fra dag ét starter ude i de almene klasser, har man nu også midlerne til at lave de nødvendige støttefunktioner omkring barnet og klassen, så det ikke påvirker den generelle læring og trivsel i klassen," siger Sisse Krøll Willemoes.