Pure Nature i Beder giver forkælelse fra top til tå
Hos Pure Nature i Beder sætter indehaver Trine Godthaab en ære i at lade kunderne finde ro
Hun startede med blandt andet at tilbyde massage og ansigtsbehandlinger, men som årene er gået, er stedet blevet udvidet, så der nu er forkælelse fra top til top.
Trine Godthaab er indehaver af Pure Nature i Beder, og hun har udvidet stedet til nu også at indeholde en frisør og senest en fodplejer.
Men drømmene om at give kunderne den ultimative forkælelsesoplevelse stopper ikke her.
“Jeg går og sparer op til en udendørs spa. Det er meningen, at der skal laves en sti udenfor op til spaen, hvor man skal sidde og kigge ud over naturen og have en flot panorama-udsigt. Jeg har en forhåbning om, at den står klar til efteråret,” siger Trine Godthaab med et smil og fortsætter:
“Der mangler et rigtigt spa-sted i Aarhus. Den udendørs spa bliver fedest, når det er mørkt og koldt udenfor, så man kan sidde og kigge på himlen og naturen.”
Hun lægger vægt på, at kunderne skal komme helt ned i gear, når de er hos hende, og derfor er det også en afslappende oplevelse, hvis man benytter sig af frisør Lene Damkjær, der er hos Pure Nature to-tre gange om ugen.
“Vi bruger verdens grønneste shampoo og styligserie. Så meget som muligt her er naturligt. Når man er hos frisøren, får man også fodbad og håndmassage imens,” fortæller hun.
Fødselsdage og brude
Foruden de mange forskellige typer behandlinger, så er det også muligt at arrangere fødselsdage, polterabends og brudeopsætninger hos Pure Nature. Og hele tiden handler det om, at man forkæler sig selv og får ro omkring sig.
“Overskriften hos mig er forkælelse samt at finde ro og tid til sig selv,” fortæller Trine, der har indrettet Pure Nature på Elmosevej 41 i Beder i fuldstændige rolige omgivelser, så man kan ikke andet end komme ned i tempo, så snart man kører op ad grusstien til der, hvor stedet ligger.