Fortsæt til indhold

Hollandsbjerg får støtte til forsamlingshuset

Hollandsbjerg Forsamlingshus har fået gennemført 1. etape af renovering

Samfund
Anette Bonde

Nyt tag, ny varmeinstallation og en renovering af skænkestuen. Hollandsbjerg Forsamlingshus har takket være et større pengebeløb fra ELRO Fonden gennemgået første etape i en større renovering.
Den samlede investering beløb sig til 330.000 kroner.
Etapesejren blev markeret ved en festlighed søndag 3. januar, hvor Hollandsbjerg-borgere var inviteret til hjemmebagte boller og kaffe. ELRO Fondens repræsentant Dag Kristiansen overrakte formand for forsamlingshuset Niels Kristian Bæk ELRO Fondens skilt, der nu kan pryde forsamlingshuset.

Aktivt 2016

Hollandsbjerg forsamlingshus havde i december både en velbesøgt julefrokost og juletræsfesten for børn.
2016 byder på generalforsamling, fællesspisning, musikarrangement, bankospil og yoga. Derudover udlejes forsamlingshuset ud til mange private fester.