Fortsæt til indhold

Ny film går tæt på Kjeld Holm

Ny portrætfilm går tæt på den tidligere biskop i Aarhus Kjeld Holm

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

16. januar er der premiere på en portrætfilm om den tidligere bispkop i Aarhus Kjeld Holm. Det er kunstnerduoen Apperaat, der står bag filmen, som er optaget fra august til november i og omkring Aarhus, samt hjemme ved Kjeld Holm.
Premieren finder sted i Dokk1 kl. 13.
Filmen er et tilbageblik og en fortælling om Kjeld Holms liv indtil nu. Fra eftertænksomt enebarn i den lille mejeribestyrerfamilien i Diernæs i Sønderjylland, over den glade studentertid i Aarhus, til at bestride et af de fornemmeste kirkelige embeder i Danmark.
Kjeld Holm kommer selvfølgelig omkring venskaberne med bl.a. Sløk og Tage Skou-Hansen, og vi bliver heller ikke snydt for Kjeld Holms ord om kærlighed til fodbold i almindelig og til AGF i særdeleshed. Filmen er krydret med anskuelser, betragtninger, citater og ikke mindst anekdoter fra et spændende liv blandt familien, venner og fjender, kendte og ukendte, høj som lav. Alle har de været en del af Kjeld Holms liv.


Filmen introduceres af Tam Vibberstoft og Niels Gade fra apperaat og afrundes af Kjeld Holm.

Varighed: 45 minutter.