"Jeg er ikke grisk"
Som princip bør en borgmester være den højst lønnet i en kommune, lyder det fra borgmester Willy Eliasen (V)
Torsdag aften tonede borgmester Willy Eliasen frem på tv-skærmen under et indslag på TV2Lorry, hvor det blev fremført, at fire ud af fem borgmestre mener, at deres løn er for lav.
Borgmestervederlagene er ikke steget siden 1994, og det er flere borgmestre utilfredse med - også Egedals borgmester.
“Jeg er personligt ikke grisk, jeg kan sagtens leve af den løn, som jeg har, det er ikke noget problem. Men det er et usundt princip, at den øverste chef i kommunen både administrativ og politisk ikke tjener så meget, som det tredje ledelsesled i organisationen,” siger Willy Eliasen til Lokalavisen og fortsætter:
“Og så kan du spørge, hvor meget skal borgmesteren så have? Han skal tjene en krone mere end kommunaldirektøren.”
Borgmesterlønningerne afhænger af, hvor mange borgere, der bor i en kommune. I Egedal bor der ca. 42.000 personer, og det udløser et vederlag på ca. 744.000 kr. om året - knapt 62.000 kr. om måneden til den lokale Venstre-borgmster. Til sammenligning tjener kommunaldirektøren ca. 1,5 mio. kr. om året, kommunens to direktører tjener ca. 1,1 mio. kr. og en række af de bedst lønnede centerchefer overgår også borgmesteren i, hvor mange kroner og øre, der tikker ind på lønkontoen.
Kan lønnen afholde kvalificerede personer fra at stile mod at blive borgmester, fordi de kan få en bedre løn i det private?
“Det tror jeg helt klart det kan. Man skal ikke gå ind i politik for at tjene penge, og der er snesevis af eksempler på at folk, som har siddet i gode stillinger i det private erhvervsliv går voldsom meget ned i løn, når de er gået ind i politik. Det er for så vidt glimrende, at man ikke skal være lønførende, men det kan ikke være rimeligt, at borgmesterlønningerne ikke har været reguleret siden 1994. Det må være den eneste gruppe i landet, der ikke har været reguleret i så mange år.”
Flere borgmestre rundt omkring i landet har hverv ved siden af, som bidrager væsentligt til indkomsten. Blandt andet har Michael Ziegler (C), borgmester i Høje Tåstrup, modtaget omkring 400.000 kr. for sine seks bestyrelsesposter, Borgmester Morten Slotved (C) i Hørsholm har fået ca. 300.000 kr. for sine seks bestyrelsesposter, Jørn Pedersen (V) i Kolding har fået ca. 330.000 kr. for sine fíre bestyrelsesposter imens Ole Bondo Christensen (A) i Furesø har tjent 250.000 kr. for formandskabet hos Vestforbrændingen og næstformandskabet hos Dansk Affaldsforening.
For Willy Eliasens vedkommende sniger den ekstra indkomst for bestyrelsesarbejde sig op på et samlet beløb på 46.000 kr. for medlemsskabet af HMN - Naturgas" bestyrelse og medlemskabet af Gate 21.
Hvorfor har du valgt ikke at have flere bestyrelsesposter?
“Det er et bevidst fravalg. Tilbage i 2002, da jeg startede som borgmester, havde jeg mulighed for at få andre udvalgsposter, og jeg er også blevet spurgt om det, men har sagt nej, fordi jeg vil bruge min primære tid på at være borgmester i Egedal.”
Hvad synes du om, at andre borgmestre har valgt at gå ind i flere bestyrelser?
“Jeg vil ikke kritisere mine kolleger, for der er jo nogle poster, der skal løftes. Det, jeg siger, er, at jeg synes, at man skal give borgmesteren en ordentlig løn og så nedsætte honorarerne på de udvalg eller bestyrelser, som er offentlig relaterede. Fordi jeg synes, det er et usundt princip, at en person skal have sin hovedindtægt på udvalgsposter.”
Du ved jo, at det vil falde nogle borgere for brystet, at du stiller dig frem på TV og siger, at lønnen er for lav. Så hvorfor gør du det?
“Fordi man har henvendt sig til mig. Jeg har ikke gjort noget aktivt for at komme i medierne, jeg er blevet opsøgt, og når man fra pressen spørger om noget så svarer jeg. Og hvorfor skal det være tabu?”