Fortsæt til indhold

Ikke en krone på lommen? Her kan du være med gratis

Gratis glæder finder du nogle stykker af i Musikhuset Aarhus i januar

Samfund
Christina S. Johansen

Måske har julen været ekstraordinært dyr, eller måske er alle pengene i januar gået til udsalgs-køb. Om alle omstændigheder så frygt ikke for en kedelig januar. Musikhuset Aarhus byder nemlig på flere gratis arrangementer.

  • Langt om længe er skøjtebanen åbnet - den står i Musikhusparken frem til 28. februar. Banen er gratis at bruge, hvis man selv har skøjter. Læs mere om åbningstider og skøjteleje på www.skøjtebanen.dk.
  • Udstillingen '7 cool architects' kan opleves frem til 13. februar i Foyer Syd. Syv internationale arkitekter giver i udstillingen deres bud på en fortolkning af Arne Jacobsens ikoniske 7'er-stol. Udstillingen følges op af to foredrag i Musikhusets café. Læs mere om dette på Musikhuset Aarhus' hjemmeside.
  • Kræmmerstemning finder man til bagagerumsmarked 17. januar klokken 10-15 i Foyer Syd. Her sælger private ud af gemmerne helt uden konkurrence fra professionelle kræmmere.
  • Mezzosopranen Maria Kontra og pianisten Poul Rosenbaum inviterer til dobbeltkoncert på Musikhusets caféscene 23. januar klokken 15. På dagens program har Maria Kontra sange fra blandt andre Rossini og Schubert og Poul Rosenbaum disker op med klaverværker af både Chopin, Schumann og Gershwin.