Fortsæt til indhold

Tre spadestik for nyt super-gymnasium

Handelsgymnasiet oplever vækst, og byggeri af 15 nye klasseværelser, nyt auditorium og ditto kantine i Viby skal give plads

Samfund
Erland Rasmussen

“Hvor kan vi få spaden i jorden?”
Sådan lød det fra bestyrelsesformand Karina Boldsen, Aarhus Business College, da hun var i færd med at finde et sted at trænge igennem den frosthårde jord på den tomme grund ved siden af Aarhus Handelsgymnasium på Viemosevej i Viby
Karina Boldsen fandt et sted, hvorefter hun gravede det første spadestik til ombygningen af skolen.
De nuværende bygninger skal nemlig udvides med 15 nye klasseværelser, et nyt auditorium og nye kantinefaciliteter.
Byggeriet ventes færdigt i begyndelsen af 2017 og kan til den tid rumme cirka 1100 elever.
Karina Boldsen: ”Det er en om- og udbygning, som kan forene moderne undervisning, klassiske discipliner og innovativ tankegang.”
Gymnasiets elevrådsformand, Emil Rose, der tog andet spadestik, er også glad:
“Der kommer til at stå helt fantastiske faciliteter til rådighed for eleverne.”
Tredie spadestik til den nye bygning, der er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller, blev sat i jorden af projektleder Jens Kr. Mikkelsen fra Jakobsen og Blindkilde A/S.
Med udbygningen i Viby bliver Aarhus Handelsgymnasium Viby sammen med Aarhus Handelsgymnasium Risskov de to største gymnasier i byen, oplyser direktør Gitte Nørgaard, Aarhus Business College.
Ved at etablere to store supergymnasier skabes der nye muligheder, betoner hun.

Tilbygningen skal blandt anden rumme15 klasseværelser.
Første, andet og tredie spadestik, fra venstre bestyrelsesformand Karina Boldsen, elevrådsformand Emil Rose og projektleder Jens Kr. Mikkelsen.