Den søde tand afslørede fem tyve
Jonas Erboe
Fem mænd kunne natten til onsdag ikke stå for trangen til slik, og det endte med at afsløre dem i flere forbrydelser.
På en rasteplads ved Skærup Øst motorvejen forsøgte de fem mænd klokken 00.22 at stjæle slik fra den tilhørende butik.
En kunde i butikken forsøgte at stoppe mændene, men blev bedt om at blande sig uden om.
I stedet kontaktede han politiet med oplysninger om en sølvgrå Mercedes Benz, som de fem mænd efterfølgende kørte afsted i.
Politiet stoppede senere bilen nær Ejer Baunehøj. Her konstaterer de, at den sølvgrå Mercedes Benz er meldt stjålet i Hellerup, og at de fem mænd desuden er eftersøgt for et indbrud i Vamdrup.
De fem mænd er nu sigtet for alle tre forbrydelser.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.