Politisk strid om pesticider
Favrskov Kommune bortforpagter i dag ca. 200 ha landbrugsareal. Størstedelen af kommunens forpagtningsaftaler skal genudbydes i 2016.
Derfor har udvalget for teknik og miljø måttet bestemme sig for, hvilke krav, der skal stilles til forpagterne. Indtil nu har et af dem været, at der ikke må bruges pesticider. To andre muligheder er krav om ren økologi eller helt uden restriktioner.
Siden 2011 har der været krav om pesticid-fri dyrkning for at begrænse risikoen for at forurene grundvandet.
Det gav kampafstemning i udvalget. Socialdemokraterne og Enhedslisten lagde flertal til pesticid-fri bortforpagtning, men Venstre og Dansk Folkeparti ville fjerne restriktionerne.
Sagen skal videre i det politiske system, og ifølge udvalgsformand Kurt Andreassen ”er sagen ikke død endnu.”
Han vurderer også, at bortfald af restriktionerne vil give flere penge i kassen. En kvart million om året.