Fortsæt til indhold

Hellig krig og Grand Prix

Samfund
Arkiv

Bibliotekets forårsprogram med kurser og arrangementer ligger nu klar på bibliotekerne.
I Horsens kommer journalist Jakob Sheikh og fortæller om danskere, der er draget i hellig krig i Syrien og Irak. Og Jørgen de Mylius kommer og fortæller Grand Prix-historien. I Gedved kommer Daniel Rye og beretter om de 13 måneder, han sad som gidsel hos Islamisk Stat.
Hovedgård byder blandt andet på foredrag om sensitive unge, og Søvind Bibliotek får besøg af Flemming Hansen, der fortæller om sine knap 40 år i dansk politi. I Østbirk kan du høre historien om udbryderkongen Carl August Lorentzen og i Brædstrup kommer skønhedsekspert Anette Poulsen med råd til, hvordan du får en flottere og stærkere hud. På Horsens Bibliotek har man desuden valgt at sætte fokus på Kina i perioden 18. januar til 6. februar.
Du kan læse om alle kurser og arrangementer på bibliotekets hjemmeside.