Antallet af ”Venligboer” vokser kraftigt
Mange private er klar til at hjælpe flygtninge, der kommer til Favrskov. I gennemsnit melder fire sig om dagen.
Det startede i juli 2015. I Laurbjerg tænkte Ellen Eskelund, at Favrskov skulle følge i fodsporene fra eksempelvis Hjørring, Langå og Randers og lave en afdeling af ”Venligboerne”. En gruppe af lokale, der er indstillet på at hjælpe de efterhånden mange flygtninge, der kommer til kommunen.
Mere end fire om dagen
”Jeg oprettede en facebook-gruppe, og jeg er blevet positivt overrasket. Vi er nu oppe på 725 deltagere. Altså mere end fire om dagen i gennemsnit. Og det fortsætter støt og roligt. Jeg skal melde folk ind hver dag,” fortæller Ellen Eskelund, der har sin daglige gang blandt flygtninge på sprogskolen i Hadsten. Hun ved, at behovet for at komme i kontakt med danskerne er udtalt.
Støvet skoleengelsk
Venligboerne består af en meget bred gruppe. Ifølge Ellen er der flest kvinder med, men også mænd melder ind.
”Jeg fik kontakt med en mand op i årene, der sprogligt kun havde sit ”støvede skoleengelsk”, men det skal man ikke lade sig afskrække af. Man kommer langt med kropssprog og med familiebilleder på telefonen.”
Landsbyerne gør det godt
”Flygtningene, som i øjeblikket kommer mest fra Syrien og Eritrea, vil gerne i kontakt med danskerne. Gerne integreres.
Og selv om en person med en anden hudfarve måske skiller sig stærkest ud i en lille landsby, så er det i landsbyerne, hjælpen er størst. En kop kaffe gør underværker. Et godt eksempel er Voldum, hvor to yngre mænd har fået permanent bolig. En gruppe borgere tager sig af dem. Tager dem til badminton og hjælper med praktiske ting som at få deres internettet op at køre,” fortæller Ellen, der har kontakter over hele kommunen, men mangler unge, danske mænd. Gerne i Hadsten.
I facebook-gruppen melder man også ind, hvis der eksempelvis er behov for transport. Hvordan får man en sofa bugseret hjem uden en bil?
Skak, sport og musik
Hjælpen har mange ansigter. ”Familier matches med andre familier. En slags besøgsvenner. Og de danske familier får meget tilbage. Andre danskere bruger meget kontante tilbud, hvor sproget ikke spiller den store rolle. Det gælder ikke mindst sport, men også musikinteresser. Og eksempelvis skak!
Ved matchningen ser vi eksempelvis på alder, køn og adresse, men det viser sig, at flygtningene ikke går så meget op i det,” konstaterer Ellen. Når der er knyttet forbindelser, sørger Ellen for, at der bliver fulgt op på situationen.
Hvorfor gør du dette store arbejde som koordinator?
”Jeg vil gerne, at mine børn vokser op i forskellighed. At de ikke stiller spørgsmålstegn ved, at nogle har en anden hudfarve. At de har et billede af, at vi alle sammen har noget til fælles,” slutter Ellen Eskelund.