Fortsæt til indhold

Gør det ordentligt

Skanderborg-revisor tager initiativ til masterclass i kunsten at netværke, og i den disciplin blæser der nye vinde

Samfund
Arkiv

Dorthe Kristiansen, der er indehaver af Samvirkende Revisorer i Skanderborg, vil fremme netværk som værktøj for virksomhedsejere, ledere, direktører og andre.
Målet er at skabe netværksarrangementer med højt fagligt indhold. Første arrangement skal sætte fokus på at netværke på en ny og effektiv måde.
Dorthe Kristiansen har således taget initiativ til en masterclass i networking på Skanderborg Park Hotel & Konference 29. februar i år.
Her har Dorthe Kristiansen allieret sig med den internationale bestsellerforfatter Simone Lemming Andersen, der står bag The Networking Book.
Bogen har ligget nummer to på den engelske bestseller-liste, og den er siden også udkommet internationalt.
Simone Lemming Andersen er opvokset i Skanderborg, hvor hendes forældre stadig bor.
På halvdagsseminaret i giver Simone Lemming Andersen en introduktion til begrebet Networking Version 2.0.
Hun mener, at den traditionelle måde at netærke på er fortid, og at det fremover handler om at fokusere og begrænse sit netværk.
“Det kan være fint at have flere end 500 forbindelser på Linkedin og i den virkelige verden. Problemet er blot, at du ikke rigtigt kan bruge dem, for vi kan ikke magte at netværke ordentlig og skabe værdi løbende for så mange mennesker,” forklarer Simone Lemming Andersen i en pressemeddelelse til Lokalavisen..
I hendes optik formår den gode netværker at fokusere og finde de rigtige personer.
“Du skal finde de tre til fem knudepunkter, som er de vigtigste for din forretning. Dem skal du gøre en ekstra indsats for. Gør du det godt, så bliver I hinandens ambassadører, og så netværker I for hinanden, siger forfatteren.
Hendes tanker er baseret på intensiv forskning i, hvordan networking funderet på vidensdeling og fokusering kan give vækst i virksomheden på 10-15 procent.
Dorthe Kristiansen håber på, at arrangementet på Skanderborg Park ikke bliver en enlig svale.
“Jeg håber, at det her kan blive startskuddet til en ny måde at netværke på. At vi kan mødes en større gruppe erhvervsaktive omkring en spændende oplægsholder og få brugbar viden med hjem, samtidig med, at vi lærer hinanden at kende,” forklarer Dorthe Kristiansen.
e.r.