Fortsæt til indhold

Ung litauer udvist efter butikstyveri og trusler

Straksdom til 20-årig mand i Retten i Hillerød

Samfund
Jens Berg Thomsen

En 20-årig mand fra Litauen er blevet udvist af Danmark i seks år. Først skal han dog 20 dage i fængsel.
Manden fik torsdag en straksdom i Retten i Hillerød, efter han dagen før var blevet taget for butikstyveri i Bilka i Hillerød sammen med en 23-årig kammerat.
Den 20-årige havde også truet en ansat i Bilka med at ville brække vedkommendes næse.
Om den 23-årige også fik en dom for butikstyveri, kunne Nordsjællands Politi ikke oplyse fredag.