Fortsæt til indhold

Bassisten Alex Nielsen har været vidt omkring

Portræt af Alex Nielsen, der spiller for folkedanserforeningen FC Djursland, i Grenaa Marineforening og i "Wås fra æ skur"

Samfund
Anette Bonde

Radio Djursland sender lørdag 30. januar klokken17 et portræt af Alex Nielsen, som Fritz Jensen har haft i studiet.
Alex Nielsen spiller bas i Vitten Spillemændene ved Hadsten samt i Folkedanserforeningen FC Djursland og i Grenaa Marineforening. Derudover er han netop begyndt i et nyt band, ”Wås fra æ Skur”.
Hans arbejdsliv er dog skruet sammen af en hel masse andet: en periode som murersvend, en ingeniøruddannelse, en tur omkring miljøteknik på universitet, en pædagogisk uddannelse inden for voksenundervisning og endelig en uddannelse som studievejleder.
Alex Nielsen har været vidt omkring i verden i forbindelse med sit arbejde. I 1995 var han i Bulgarien som uddannelseudvikler, og i 1997 var han i Uganda for at undervise i Powerline. I 2002 underviste han i Grønland i uddannelsesudvikling, og det samme underviste han i i Tyrkiet i 2004. Fra 1995 til 2005 arbejdede han i både Skotland, Holland, Finland og Polen.