Hvorfor drager velfungerende unge i hellig krig?
Arkiv
Jakob Sheikh er journalist og forfatter til den anmelderroste bog 'Danmarks børn i hellig krig' om personer fra Danmark, der drager i krig for Islamisk Stat.
Onsdag den 3. februar klokken 19 holder han foredrag på Horsens Bibliotek. Jakob Sheikh fortæller om sine egne møder med krigerne og talrige rejser i Syrien under krigen for at nå frem til forklaringen på, hvad og hvilke sociale mekanismer, der driver unge og ofte velfungerende muslimer i Danmark ud på ekstremismens overdrev og videre ned i borgerkrigen, hvor mange mister livet i direkte ildkamp eller som selvmordsbombere.
Billetter til 60 kroner købes på bibliotekerne eller bibliotekets hjemmeside.