Fastelavn

”Kan du gætte, hvem jeg er? Kan du gætte, hvem jeg er? For jeg har taget maske på…”
De fleste børn – og en del voksne med - kan lide at klæde sig ud. Vi gør det for sjov – eller for alvor. Vi tager en maske på – og gemmer os bag den. Helt konkret - og i overført betydning. Når vi er klædt ud påtager vi os en bestemt rolle og træder måske selv et par skridt tilbage. Vi tør måske lidt mere, end vi ellers gør. Er måske heller ikke helt så bange for at dumme os. Og på den måde kan dét at være klædt ud, og det at påtage sig en rolle, godt være noget positivt.
Men hvis vi klæder os ud, fordi vi har det for svært med at være det menneske, der er inde bag masken – så er det knap så godt. Og til forskel fra børn, der mest klæder sig ud, når de leger - så er der mange voksne, der holder fastelavn hele året.
I Det Nye Testamente fortælles der mange historie om, hvordan Jesus mødte mennesker, der billedligt talt gemte sig bag masker. Masker, som de selv havde taget på, eller som andre havde givet dem på. Hver gang sker der det, at Jesus ser gennem masken, og ser ind til mennesket bag masken. Han møder aldrig mennesket bag masken med fordømmelse, men altid med accept. For sådan er det med Gud: Over for Gud behøver vi ikke tage maske på. Vi er set og elsket som dem vi er. Måske kan det give os mod til at være dem vi er, også over for hinanden?