Bogsalg på biblioteket
Arkiv
Bøger søger nye hjem, forlyder det fra Hørning Bibliotek, som sætter brugte bøger på udsalg i vinterferien.
Bogsalget starter mandag 15. februar og slutter af med skarpe tilbud lørdag 20. februar. Der kommer nye materialer hver dag, og prisen bliver bedre og bedre i løbet af ugen.
Der sælges både børnebøger, billedbøger, tegneserier, tidsskrifter, romaner, krimi og fagbøger.
Du kan betale med Dankort. Bogsalget foregår i den betjente åbningstid.