VIND kogebogen ’Mad med hjerte og fornuft 2’
To personer kan være heldige at vinde en kogebog med sunde retter
Skal du være sundere i 2016? Er nytårsforsættet allerede ved at ryge? Eller er du ved at løbe tør for idéer til sunde madretter, som kan laves i et snuptag i den travle hverdag? Så er det måske en god idé at læse videre her...
I samarbejde med Sense-konsulent Bodil Cramer udlover Lokalavisen Skanderborg nemlig to eksemplarer af bogen 'Mad med hjerte og fornuft 2'.
Det er en Sense-kogebog med såkaldte “plan b-opskrifter” - altså sunde retter, som er hurtige og lette løsninger med 5-15 minutters forberedelsestid. Kalorieindholdet er angivet for hver ret.
Du kan sagtens kaste dig ud i opskrifterne uden yderligere kendskab til Sense. Men du kan også læse mere i bogen om de vigtigste principper i Sense-kost.
Sense er ikke en ekstrem kur men en livstilsændring, hvor du spiser efter din sult og bruger håndfladerne som måleenhed. Princippet i Sense er, at man ikke skal tælle kalorier eller veje sin mad og sagtens kan kombinere god mad, hygge og fest med vægttab - sådan lyder det på hjemmesiden www.sensekost.dk.
Bodil Cramer er i Skanderborg som Sense-konsulent hver torsdag i caféen på Plejecenter Kildegården, Kildevej 10 i Skanderborg, hvor der er vejning, holdundervisning og peptalk. Nye medlemmer er velkomne kl. 17.45. Du kan kontakte Bodil på bodil.cramer@bodil-cramer.dk for mere information.
For at deltage i konkurrencen, skal du gå ind på Lokalavisen Skanderborgs facebookside og finde opslaget om konkurrencen.