Seebach aflyser koncert og sætter ny dato
På grund af sygdom måtte Rasmus Seebach udsætte sin koncert i Spektrum i DGI Huset i Vejle lørdag den 6. februar. Der er dog allerede fundet en ny dato til koncerten, som bliver afholdt fredag den 26. februar. Billetter købt til den oprindelige dato er fortsat gældende eller kan refunderes ved henvendelse i vores billetsalg i hverdage kl. 14-17, på musikteatret@vejle.dk eller på tlf. 79 43 20 30. Rasmus Seebach skriver i en pressemeddelelse:
“Det piner mig at måtte meddele jer, at mine koncerter i weekenden er blevet aflyst. Jeg er blevet ramt af en ordentlig omgang sygdom på det værst tænkelige tidspunkt og har fået strenge ordrer om at blive i min seng. Det er næsten ikke til at bære. Vi har arbejdet og knoklet på dette show i over et halvt år og var endelig blevet helt klar til et brag af en premiere i Frederikshavn i morgen. Jeg har det ekstremt dårligt over at skulle skuffe så mange mennesker, der, ligesom jeg, længe havde set frem til denne aften.”
jh