Fortsæt til indhold

Danbolig i Hinnerup flytter til maj

Danbolig har sagt sit nuværende lejemål på Storegade i Hinnerup op

Samfund
Erling Baastrup

Rokader i Hinnerups bybillede er i gang. Djurslands Bank, der i øjeblikket bor i Danske Banks tidligere bygninger, rykker ind i den tidligere fakta-bygning.

Men også Danbolig Hinnerup holder flyttedag, idet firmaet også flytter til fakta-bygningen. Det bekræfter indehaver Thomas Nordahl Madsen:
”Vi flytter af to grunde. For det første synes jeg, at det hjørne, vi i øjeblikket ligger på, vil være mere tjent med en butik, der sælger ting ligesom naboerne gør. Det vil gavne byen. For det andet flytter vi til nye, spændende lokaler med en fin placering.”

Arealmæssigt er der ingen ændring
Danbolig forventes at flytte omkring 1. maj .

Medindehaver af fakta-bygningen Lars Lindgaard fortæller, at der bliver plads til et, to eller tre yderligere lejemål.