Fortsæt til indhold

Gardiner i brand på tom skole

Samfund
Kian Johansen

Tirsdag eftermiddag havde vidner set, at der kom røg fra nogle gardiner i den gamle del af Hadbjerg Skole, der skal rives ned om et par uger.
Der skete ikke skader på bygning eller klasseværelse, da ilden var gået ud af sig selv, kunne både politi og Favrskov Brandvæsen konstatere.
“Der er truffet nogle personer i området, men det er for tidligt at sige noget om deres rolle i det her,” fortæller Marianne Morgen, der er pressemedarbejder hos Østjyllands Politi.
“Vi vil selvfølgelig efterforske, hvorfor der er gået ild i to gardiner i et tomt klasselokale, men mere kan jeg ikke sige om det lige nu,” siger Marianne Morgen.

Brandfolk fra Hadsten rykkede ud, og samtidig fik de assistance af stigevognen, der kom fra Hammel. Foto Benny Lind