Fortsæt til indhold

Jazzkamikaze på Walthers Musikcafé

Samfund
Arkiv

Et at Danmarks nok mest succesfulde jazzbands lægger vejen forbi Walthers Musikcafé på torsdag 11. februar, når de som en del af deres Danmarksturné fejrer 10 års fødselsdag.
De seneste 10 år har JazzKamikaze været på turné i ikke mindre end 25 lande med optrædender på mange af de største internationale jazzfestivaller. Det har været med til at slå deres navn fast på den internationale jazzscene.
JazzKamikaze er ikke bange for at markerer sig som fusionsjazzband: Det er fuld power, hurtige riffs og højoktane soli.
Bandet giver sjældent koncerter på den danske musikscene grundet medlemmernes egne solokarriere rundt om i hele verden.
Størst er nok saxofonisten, den 31-årige norske Marius Neset, der af flere bliver nævnt som mulig arvetager efter Michael Brecker.
Koncerten på Walthers Musikcafé arrangeres i samarbejde med Skanderborg Jazzklub.