Nyt stormøde i Gellerup
Brabrand Boligforening inviterer til et nyt stormøde om den kommende boligsociale helhedsplan i Gellerupparken
Gellerups fælles ansøgning til Landsbyggefonden er ved at blive lavet.
Alle interesserede inviteres derfor til stormøde nummer to den 27. februar klokken 12-17 i Globus1 om den kommende boligsociale helhedsplan 2018-21 for området.
Fælles ansøgning
Her vil der blive arbejdet videre med de forslag, som borgerne fremsatte til det første stormøde 28. november.
Forslagene kvalificeres og konkretiseres i dét, der til sidst bliver til lokalsamfundets fælles ansøgning.
Den kommende boligsociale helhedsplan opererer med fire overordnede temaer:
Tryghed og trivsel, kriminalpræventive tiltag, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar.
Bag stormødet står Det Boligsociale Sekretariat v/Brabrand Boligforening.
-lny.