Ny stærk spiller inden for revision og rådgivning
Boreco i Roskilde, har fusioneret med Addea, i København.
FUSION Det er gået stærkt for Roskildevirksomheden Boreco, efter at John Petersson og Michael Lynggaard for to år siden slog sig sammen om at skabe en virksomhed, der dækker revision, bogføring og økonomistyring.
Den 1. januar 2016 i år indgik Boreco i en fusion med revisions og skatterådgivningsselskabet Addea, og mens Michael Lynggaard bliver administrerende direktør i den nye virksomhed, bliver John Petersson managing partner med ansvar for salg.
Den fusionerede virksomhed fortsætter under navnet Addea og kan med 30 medarbejdere på adresserne i Amaliegade i København og Skomagergade i Roskilde tilbyde revision, skatterådgivning, økonomistyring, bogføring og dertil juridisk rådgivning, idet Addea har indgået et strategisk samarbejde med advokatvirksomheden Brandt & Lauritzen.
Stærkt tilbud til mellemstore virksomheder
John Petersson, der er statsautoriseret revisor, peger på, at det nye selskab bliver et stærkt tilbud til især mellemstore virksomheder.
- Vi råder over tre statsautoriserede revisorer, den højt anerkendte skatterådgiver Brian Nielsen og stærke juridiske kompetencer fra Brandt & Lauritzen.
Samtidig har vi nu endnu 2 større kapacitet til at tage os af opgaver fra virksomheder, der outsourcer deres økonomistyring, og vi er dermed et godt bud som leverandør til selv store virksomheder.
Forud for fusionen ligger to år, hvor Michael Lynggaard og John Petersson i fælleskab har øget Borecos forretning ganske væsentligt med de tre ben: bogføring, økonomistyring og revision.
- Fusionen er derfor en logisk konsekvens af vores vækst og deraf følgende behov for at tilføre nye, stærke kompetencer, siger John Petersson, som i øvrigt også er kendt som indehaver af danmarksrekorden i medaljehøst ved de Paralympiske Lege. I alt 15 medaljer blev det til i perioden 1984 til 2000, og han er stadig aktiv i det internationale paralympiske arbejde ved siden af arbejdet i sin egen forretning.
sl