En genstridig kat i tønden
Arkiv
Vejerslev Det var et hårdt arbejde, at slå katten af tønden i Vejerslev Borger- og Kulturhus. De 35 børn, som var mødt op til fastelavnsfest slog til tønden så det sang, men den gav sig ikke, så de stærke fædre måtte træde til og gi" den nogle ordentlige slag. Til sidst lykkedes det for Jeppe Gammelgård Bachstein at slå bunden ud og han blev dermed kattedronning. Resten af tønden blev slået ned af Noa Skals, som dermed blev kattekonge. Der var desuden præmier til de bedst udklædte nemlig en meget sød baggårdskat og et farligt skelet. I alt var der mødt 70 deltagere op og de fik alle lidt godt at spise og drikke, en hyggelig snak og en god oplevelse, fortæller Inge Bugge Christiansen fra Vejerslev Borger- og Kulturhus.